The basic things in life
Matthias er Ungdommens Røde Kors’s ungdomsdelegat i Jordan. Han kender til alle de fine fraser, som organisationerne arbejder hen imod. Men nogle gange er tingene blot helt basale – som når man arrangerer fodbold for 30 unge mennesker i Agaba.
Af Matthias Baun Brubaker Christensen, april 2010
Demokrati, menneskerettigheder, empowerment, uddannelse og ligestilling. Disse er buzzwords for internationalt udviklingsarbejde, og det er disse næsten alle organisationer arbejder for. Men nogle gange bliver man nød til at arbejde på det mest basale niveau for på langsigtet plan at kunne realisere disse mål.
De fleste der starter med udviklingsarbejde har de store drømme. Vi er unge, og det er naturligt og sundt at ville ændre verden her og nu. Men det er nogle gange essentielt at være realistisk med sine mål, da man får set, hvordan tingene rent faktisk fungerer.
Fodbold på jordansk
Et eksempel fra mit arbejde for Jordanske Røde Halvmåne er vores fodboldaktiviteter rundt omkring i landet. Vi arbejder i Ajloun, Amman, Madaba og Aqaba – alle steder med forskellige projekter.
I Aqaba er Røde Halvmånes lokale kontor placeret i en slum. Det er en bydel med store sociale problemer, der snart skal ryddes af myndighedernenes bulldozere. Den lokale adminstration vil flytte alle indbyggere til nye boliger.
En af vores volontører, Ahmad, kommer selv fra kvarteret, men har været så heldig, at han har fået en uddannelse og har kunnet flytte derfra. Han kommer dog stadig i kvarteret, og det er hans baggrund i denne slum, der driver hans ønske om at hjælpe de svage.
Sammen med ham og en gruppe på 30 unge var jeg vidne til, at der nogle gange skal meget lidt til for at gøre en forskel i deres dagligdag. Fodboldaktiviteten startede med meget (læs: rigtigt meget) kaos på banen. Børnene skubbede til hinanden, små skænderier udbrød konstant og bolden blev sparket fra det ene hjørne til det andet.
Chaos reigned supreme
Ahmad trådte i karakter og fik taget boldet op fra jorden. Han begyndte herefter at vælge de hold, der skulle være dog uden mange sekunders stillhed. Næste krise var, når man skulle beslutte hvilke hold, der startede, og nogle drenge var ikke videre glade for det klassiske ”vælg en side af en mønt”.
Skænderierne fortsatte. Dog skete der noget da fundamenentet for de næste par timer blev lagt. Efter at alle i gruppen var enige om de fælles regler foregik alting meget smurt.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at de unge er meget glade for fodbolddagene organiseret af den lokale Røde Halvmåne afdeling. Det giver dette socialt belastede kvarter en aktivitet, hvilket betyder, at de føler, at de er en del af noget. Det er så basalt, som det kan blive. Følelsen af fællesskab kan måske give nogle af disse unge et håb om fremtiden, og her er Ahmad en rollemodel.
