Study buddy

Vis på kort

Regeringen har som mål, at så mange unge som muligt skal have et liv med uddannelse og job. Men hvordan ser det ud med mulighederne for at uddanne sig, hvis man sidder i et lukket fængsel?

Af Karina Ertmann Krammer, december 2009

”Der er ikke noget, der er mere resocialiserende end uddannelse. Folk burde dømmes til at tage en uddannelse. Den succesoplevelse, man får, når man forstår et fag, giver den samme adrenalin, som får folk til at begå dumheder.” Kenneth har klare holdninger til uddannelse i fængslerne. ”Man skal gå helhjertet ind i det her, ellers kan det være ligegyldigt”, siger han. Og Kenneth ved, hvad han taler om, for han mærker det på sin egen krop hver eneste dag. Han er nemlig indsat i statsfængslet i Ringe, og har siden han kom i fængsel været i gang med at uddanne sig. Men det er ikke altid lige nemt, for selvom vi i teorien har lige uddannelsesmuligheder for alle i Danmark, så er der visse begrænsninger, når man sidder i et lukket fængsel.

Kenneth er ikke den typiske indsatte i statsfængslet i Ringe. Han er ældre end de andre, og han er meget målrettet og motiveret for at få noget ud af den tid, som han er dømt til at sidde inde. ”Jeg har arbejdet hele mit liv, så mit mål fra den allerførste dag herinde var at få en uddannelse. Uddannelse er et trinbræt videre til noget andet. Det er en chance”, fortæller Kenneth om sine overvejelser over, hvordan han vil bruge tiden i fængsel. Kenneth læser HF fag. Han har afsluttet en del fag indtil videre, og om få uger afslutter han også tysk og samfundsfag.

Alle skal kunne få hjælp til at tage en uddannelse
Efter at have passeret 4-5 døre, står man i skolen i statsfængslet i Ringe. Skolen ligger i kælderen, og består blandt andet af et lærerværelse, klasseværelser og et rum til de selvstuderende. Bygningerne er fra 70’erne, og lærerværelset ligner et hvilken som helst lærerværelse, som man kan finde det rundt omkring på landets skoler. I de selvstuderendes rum har Kenneth et ringbind for hvert fag, han har taget. På ringbindet står der, hvilket fag og hvilket niveau, han har taget faget på. Der er styr på tingene.

Kenneth er fuldtids selvstuderende. Fængslet tilbyder undervisning i fag op til og med 10. klasse. Men dem, der gerne vil læse for eksempel HF fag, er der begrænsede ressourcer til. De kan få lærerunderstøttelse til nogle fag, men andre må de tage som selvstudie. ”Det er svært at være effektiv herinde. Hvis jeg havde et valg, så ville jeg ikke være selvstuderende. Det er svært at vurdere sig selv, og om jeg er kommet langt nok”, fortæller Kenneth. Derfor er han rigtig glad for projektet Netværket for Studerende Fanger, som er et projekt under Ungdommens Røde Kors, der tilbyder studiestøtte til de selvstuderende fanger i flere af landets fængsler. Hos Ungdommens Røde Kors mener man, at også unge på kanten af samfundet, som for eksempel fængselsindsatte, skal have mulighed for at få hjælp til at gennemføre en uddannelse.

Susanne Mose Holm er undervisningsleder i statsfængslet i Ringe. Hun fortæller, at ordningen med frivillige studiestøtter fra Ungdommens Røde Kors har kørt i ca. 1-1½ år i Ringe. Susanne mener, at samarbejdet med Ungdommens Røde Kors er til stor fordel for de indsatte. Det giver de selvstuderende struktur på deres forberedelse, når de ved, at der kommer en hver uge og forventer, at de har forberedt sig på det, de aftalte ugen før. ”Det er en stor hjælp, at de forpligter sig fra uge til uge. Det er lettere, når man har et mål”, fortæller Susanne.

Jeg havde aldrig været i et fængsel før
Kenneths studiestøtte hedder Michael. Han er studerende og bor i Odense. Han er de sidste 2-3 måneder taget til Ringe hver onsdag eftermiddag for at bruge et par timer på at tale tysk med Kenneth. ”Jeg havde aldrig været i et fængsel før, så det var spændende for mig første gang, jeg var her”, fortæller Michael, som taler med Kenneth om deres første møde. ”Det handlede om at finde ud af, om der var kemi. Vi drak noget kaffe og talte om, hvad vi forventede af det her”, og Kenneth fortsætter ”Vi har faktisk været ret målrettede fra start, fordi vi jo havde en deadline (eksamen, red.).”

Men det handler ikke kun om tyske gloser. Det handler også om et kærkomment afbræk i hverdagen. ”Det er en sidegevinst, at jeg gennem Michael får en kontakt til samfundet udenfor fængslet. Det bidrager til en højere grad af normalisering”, mener Kenneth, og det er tydeligt at mærke, hvor meget det betyder for ham at have kontakt til verden udenfor. ”Og så er det hyggeligt, og det er altid rart at se et ansigt udefra. Vi snakker også om meget andet. Selvom vi lever på hver vores side af murene, så har vores liv paralleller”, fortæller Kenneth, og vælger nu at overtage rollen som interviewer for at spørge Michael, hvad han får ud af at være frivillig studiestøtte. ”Det udvider min horisont, og to timer om ugen er jo ingenting, hvis det kan hjælpe nogen videre. Jeg synes det er et spændende projekt, og så er det en mulighed for mig for at opleve en ellers lukket verden”, fortæller Michael. Michael ved godt, hvorfor Kenneth sidder i fængsel, men det betyder ikke noget for ham. ”Det er ikke min opgave at dømme, det er der nogle andre, der tager sig af.”

Study buddy
”Lærerne herinde er autoriteter, sådan betragter jeg ikke Michael. Han er min ’study buddy’,” siger Kenneth og smiler. Og Michael er enig: ”Jeg er mere en sidekammerat, end jeg er lærer. Vi er på samme niveau i tysk, og det handler jo bare om at tale noget tysk. Det er ikke en lærer-elev situation.” Michael er ikke læreruddannet og har som sådan ikke nogen kompetencer indenfor undervisning. Men det er heller ikke det, der er vigtigt.

Talen falder på udfordringerne ved at være selvstuderende. Michael mener, at han personligt ville have svært ved at motivere sig selv, hvis han var tvunget til at være selvstuderende – også selvom han var låst inde 24 timer i døgnet. ”At være selvstuderende stiller store krav, man er meget på egen hånd, og jeg har stor respekt for de selvstuderende herinde”, fortæller Michael og Kenneth fortsætter: ”Jeg er rigtig glad for Michael. Det er virkelig en gevinst, at han er her. Det er for eksempel umuligt at øve det mundtlige alene, når man læser sprog.”

Om kort tid skal Kenneth til 24-timers eksamen. Men hans muligheder er noget begrænsede. I dag er internettet blevet en stor del af undervisning og eksamen på landets skoler. Når man som studerende udenfor murene har 24-timers eksamen, så må man benytte sig af alle tænkelige kilder – man kan søge på nettet, ringe til sin mor – hvad man nu har behov for. Men i de lukkede fængsler må man hverken bruge nettet eller ringe til en ven. Derfor er det et stort plus, at Michael kan komme og hjælpe Kenneth, når han skal til 24-timers eksamen.

Man kan mærke den gensidige respekt mellem Michael og Kenneth. Michael er imponeret af Kenneths motivation og målrettethed, mens Kenneth føler sig inspireret af, at Michael bruger sin fritid på at hjælpe andre mennesker. ”Det, som Michael gør, er inspirerende. Når jeg har afsonet, vil jeg gerne give noget igen.”

Jeg kan andet end at sidde i fængsel
”Man kan slet ikke forestille sig, hvordan det er at sidde i fængsel, før man har prøvet det. Men jeg er afklaret med min situation, og jeg er nødt til at forholde mig til det her resten af livet, så jeg kan ligeså godt få noget positivt ud af det.” Selvom Kenneth skal afsone noget tid endnu, så har han masser af fremtidsplaner. Efter hans mening er det uddannelse, der kan føre ham videre til noget andet, og det er med til at motivere ham til at fortsætte. Det er også vigtigt for ham at blive anerkendt af samfundet og især af sin familie. ”Min opfattelse er, at det er nemmere at blive anerkendt og accepteret, hvis man får en uddannelse. Jeg vil også gerne bevise for min familie, at jeg kan andet end at sidde i fængsel. Min mor bliver så glad, når hun hører om mine gode karakterer. Det betyder meget for mig. Jeg vil gerne skabe en ny fremtid.”

Kenneth har for nylig fået tilladelse til at søge ind på jurastudiet på kvote 2, og det er han rigtig glad og stolt over. ”Hvis jeg har en jura-uddannelse, så lytter folk nok mere”, mener han. Kenneth ved endnu ikke præcis, hvad han vil bruge en jura-uddannelse til, hvis han bliver optaget på studiet. Men det er ikke advokat han vil være. Det er nemlig vigtigt for ham at have god tid til at være sammen med familien, og det mener han ikke, at et job som advokat kan kombineres med.

Nu gælder det matematikken
I rummet, som Kenneth og Michael har til rådighed, står der to hylder fyldt med ringbind med notater og tekster, tyske ordbøger og undervisningsmateriale. Det er alt sammen Kenneths. Han skal i gang med matematik til næste år. Selvom Kenneth ikke er gået i gang med matematikken endnu, så viser han gerne et helt fuldt ringbind med undervisningsmateriale og en grundbog til matematik frem. Han er allerede godt forberedt til, at han skal starte det nye fag. Egentlig har Kenneth taget fag nok til at søge ind på jura på kvote 2, men han vil gerne have matematik med, nu hvor han er i gang. Og måske skal Michael også være Kenneths ’study buddy’ i matematik det næste halve år.

Denne artikel er tagget med:

Sandra er ét af frivillighedens ansigter

Sandra er en sporty pige der elsker at hænge ud med sine venner. Og så er hun frivillig på mentorprojektet Solskinsunge.

Læs mere her

Edderkoppen Krapylia lærer børn og unge bogstaver

Flere af lektiecaféerne i Ungdommens Røde Kors har fået mulighed for at teste nyt læringsspil, der lærer børnene bogstaver ved hjælp af leg.

Læs mere her

Lambang er ét af frivillighedens ansigter

Lambang er en handlekraftig fyr, der agerer ud fra, at alle ikke er født lige. Og så er han frivillig i en lektiecafé.

Læs mere her

Ungdommens Røde Kors hitter hos unge

Dobbelt så mange unge er lektiehjælpere og legevenner end for tre år siden. De store velgørenhedsorganisationer har succes med nye hvervestrategier.

Læs mere her

Et samarbejde med fordele

Kvindegruppen og Børnegruppen er to sammenhængende projekter, der er opstået gennem et samarbejde mellem Dansk Røde Kors og Ungdommens Røde Kors i Odense. Det er et samarbejde, som gør det fælles projekt helt unikt.

Læs mere her

Fra solo til sammenhold

Er det nok at sætte et rødt metalkors fast på trøjen, når den indre URK’er skal findes frem? En nyudnævnt ambassadør for Ungdommens Røde Kors giver sit bud på, hvad det er, der skaber URK-gejsten.

Læs mere her