Semine er ét af frivillighedens ansigter
En ambition om at komme til Uganda var den 22-årige Semine Lykke Brorsons vej ind i det frivillige arbejde, da hun i 2007 blev frivillig i Uganda-gruppen i Ungdommens Røde Kors. Med tiden blev hun så forelsket i organisationen, at hun har ydet frivilligt arbejde siden. I dag er Ungdommens Røde Kors smeltet så meget ind i hendes sociale liv, at det er svært at skille de to ting ad.
Af Maja Rasmussen, juni 2011.
Fællesskabet er drivkraften for Semines frivillige arbejde: ”Det er ikke kun Ungdommens Røde Kors, man går ind i, men et kæmpe internationalt fællesskab. Desuden er det pissesjovt og spændende at være med til at skabe resultater og handle på det, man synes er interessant.”
Semine bruger sine erfaringer fra det frivillige arbejde i sin hverdag uden for organisationen, hvor hun studerer statskundskab i København. Hun ser det frivillige arbejde i Ungdommens Røde Kors som en uddannelse i sig selv, hvor man udvikler sig og får erfaringer fra de projekter, man arbejder med. Disse erfaringer kan man tage med sig og bruge på andre projekter såvel i Ungdommens Røde Kors som i sin dagligdag.
Det fede ved at være frivillig i netop Ungdommens Røde Kors er ifølge Semine, at organisationen er mangfoldig. Den favner bredt, mener Semine, som har lært, hvordan man griber forskellige ting an. Navnlig denne erfaring har hun taget med sig fra Ungdommens Røde Kors.
Samhørighed i det frivillige arbejde er det, der fascinerer Semine. Da Røde Kors-bevægelsen havde 150 års jubilæum i 2009, deltog hun i et fakkeloptog i Solferino i Italien, og med denne oplevelse beskriver hun glæden ved at være frivillig: I et optog med 13.000 mennesker, der alle tror på det samme, oplevede hun en følelse af samhørighed, og netop denne følelse får det frivillige arbejde til at give mening.
Læs mere om vores arbejde i Uganda
Mød flere frivillige i fotoudstillingen Frivillighedens ansigter
