Projekt Frivillig

Vis på kort


Projekt Frivillig er et landsdækkende initiativ, der giver studerende på alle ungdomsuddannelser tilbud om at deltage i minimum 20 timers frivilligt arbejde hos en af Danmarks mange organisationer eller foreninger – og få et diplom for indsatsen vedlagt deres eksamensbevis. Ungdommens Røde Kors har siddet i projektets følgegruppe og er en af de organisationer, der byder de frivillige velkommen.

Af Julie Damgaard Nielsen, juni 2010

Projekt Frivillig er blevet til i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Kulturministeriet, og ideen er herefter udviklet af et udvalg bestående af repræsentanter for ungdomsuddannelserne, de frivillige organisationer og de tre ministerier.

Ungdommens Røde Kors har siddet med i dette udvalg, og organisationen er ikke et øjeblik i tvivl om, at den vil nyde stor gavn af projektet. Formålet er nemlig ikke blot at øge de unges kendskab til den frivillige sektor, men også styrke motivationen til fremadrettet at engagere sig langt mere aktivt i den danske frivillighedskultur. Noget der er brug for i arbejdet med sårbare børn og unge.

Frivilligkorps og -centre
For at tiltrække så mange nye frivillige som muligt opretter Projekt Frivillig en række frivilligkorps, som får til opgave at tage ud på ungdomsuddannelserne og fortælle om de aktiviteter, eleverne kan deltage i, hvad et forløb rent praktisk indebærer, og hvilke fordele der er ved det både for den enkelte frivillige og organisationen.

Koordineringen af frivilligkorpsene varetages af 6 Projekt Frivilligcentre, der hver især står for den regionale forankring af initiativet og fungerer som bindeled mellem uddannelsesinstitutionerne og samtlige deltagende organisationer og foreninger.

Vælger man at lægge sit frivilligforløb hos Ungdommens Røde Kors, gælder det her som hos alle andre organisationer, at forløbet skal være på minimum 20 timer, finde sted i løbet af uddannelsen og ligge udenfor skoletid.

Herudover er det stort set kun fantasien, der sætter grænser. De studerende kan vælge at deltage i en af de mange aktiviteter, Ungdommens Røde Kors’ lokale udviklingsråd allerede har iværksat i nærområdet eller selv fremsætte forslag til nye tiltag alt efter hvilke kompetencer, de kommer med. Der er mulighed for at involvere sig både som projektmedarbejder, igangsætter og arrangør af events, fester eller kurser, rådgiver for andre unge, fodboldtræner eller ’føl’ – for blot at nævne nogle få.

Pilotprojekt

Allerede nu kører der pilotprojekter rundt om i landet, og er man som studerende interesseret i at deltage, kan man hente mere information hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde i Odense. Her har Projekt Frivillig etableret et sekretariat, der har ansvar for at lancere initiativet via en landsdækkende kommunikationskampagne. Hjemmesideadressen er www.projektfrivillig.dk.

På denne side kan man blandt andet finde og printe den frivilligaftale, som skal udfyldes og underskrives af både organisationen og eleven, før et forløb går i gang, og som er med til at sikre, at den frivilliges forventninger er afstemt med organisationens. Endelig kan man også her downloade sit frivilligbevis.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om Ungdommens Røde Kors’ rolle i Projekt Frivillig og vores tilbud til eleverne på landets ungdomsuddannelser? Læs interviewet med Claes Horne Kjældgaard, national Konsulent i Ungdommens Røde Kors og se, hvor du finder dit lokale udviklingsråd.

Denne artikel er tagget med:

Vindersmilet – fordi alle har ret til at smile

Alle har ret til at finde deres vindersmil frem – denne indstilling var fundamentet for et samarbejde mellem Oral-B og Ungdommens Røde Kors. Med kampagnen Vindersmilet donerede Oral-B penge til arbejdet med udsatte børn og unge for at skabe smil.

Læs mere her

Semine er ét af frivillighedens ansigter

Semine er en rejseglad pige, der elsker at hygge sig med sine venner. Og så er hun ungdomsfrivilig i Uganda.

Læs mere her

Nordjyderne mødte frivillighedens ansigter

Der var banankage, speeddating og politisk debat på programmet, da fotoudstillingen Frivillighedens Ansigter gæstede Gammeltorv i Aalborg.

Læs mere her

Kursus hjælper frivillige på rette vej

Hvad gør man, når et barn fortæller, at han bliver slået derhjemme? Hvordan håndterer man en situation med hash, og hvad nu hvis et barn bliver mistænkt for at stjæle? Det var blot nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret på Ungdommens Røde Kors’ introkursus for ferielejransøgere i Odense.

Læs mere her

På date med URK

I fredagsbaren på Århus Universitet var der mulighed for at date ni unge piger fra Ungdommens Røde Kors. Der kom ingen middagsaftaler ud af anstrengelserne. Alligevel var arrangørerne tilfredse.

Læs mere her

UNO-X GIVER HUMANITÆRT BRÆNDSTOF

HR-direktør i Uno-X, Lars-Henrik Thorshauge, fortæller om at være en moderne virksomhed med socialt ansvar, om stolthedsfølelse og om ønsket om at gøre en forskel sammen med Ungdommens Røde Kors.

Læs mere her