Plexus

Hvorfor er Plexus blevet til?
Plexus er et værested for udsatte unge mellem 20 og 35 år, der er berørt af problemer som ensomhed, social isolation, psykisk sygdom og hjemløshed. Plexus er et frirum, hvor udsatte unge kan få positive oplevelser og social kontakt med andre unge i samme situation.

Hvad er Plexus?
I København holder Plexus til på Glasvej 7, 2400 København NV cirka 600 meter fra Nørrebro station.
En typisk aften består af madlavning, spil, hyggesnak, film eller andet, vi alle har lyst til. Af og til laver vi også temaaftner eller tager til events uden for huset. Projektet tilbyder et rum, der giver mulighed for at møde andre unge, der ligesom dig ønsker og har lyst til at møde nye mennesker - måske endda skabe varrige venskaber. Vi lægger stor vægt på at brugere og frivillige sammen skaber rammerne for hygge og socialt samvær. Plexus København har åbent 17-21 tirsdage i alle uger og fredage i ulige uger.

I Århus har Plexus åbent tre hverdagsaftener om ugen klokken 17-21.30 og hver anden søndag klokken 12-16. På hverdage laver de frivillige aftensmad sammen med brugerne. Derudover er der fjernsyn, bordfodbold og brætspil, som bliver flittigt brugt. Der er rig lejlighed til at hyggesnakke om løst og fast eller om nogle af de problemer, brugerne tumler med. Der er også mulighed for mere kreative aktiviteter såsom at lave perlesmykker eller male billeder. Brugere og frivillige er på fornavn med hinanden, men ellers er både brugerne og de frivillige anonyme.

Hvordan er du frivillig i Plexus?
Som frivillig møder du ind et kvarter inden åbning og bliver cirka en halv time efter endt vagt. Tiden før vagterne bruger vi til at snakke om, hvordan dagen skal forløbe, og tiden efter bruger vi til at tale om aftenens begivenheder. Det er primært her, de frivillige har mulighed for at vende noget med hinanden. I åbningstiden er det brugerne, der er i fokus, og i dette tidsrum har de frivillige ikke mulighed for at tale fortroligt.

Brugerne er anonyme, og det samme gælder for de frivillige. Vi er på fornavn, og man skal ikke fortælle mere om sig selv, end man har lyst til. Det kan derfor også kræve lidt tid at komme ind på brugerne, for det handler om tillid til andre mennesker, når man skal fortælle om sit liv. På hverdage laver de frivillige aftensmad sammen med brugerne, og der er også mulighed for at spille bordfodbold og brætspil eller se fjernsyn. Der er rig mulighed for at hyggesnakke om løst og fast eller om nogle af de problemer, vores brugere tumler med.

Som ny frivillig i Plexus vil du altid starte med at komme på vagt med nogle af vores erfarne frivillige. Du vil typisk have en eller to vagter om måneden, og derudover deltager du hvert kvartal i et fællesmøde for alle frivillige i Plexus. Projektet har desuden en række sociale arrangementer for de frivillige, hvilket giver de frivillige i Plexus et rigtig godt socialt sammenhold.

Hvem skal du kontakte?
Plexus i Århus: kontakt Allan Thuesen mail_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.allanthuesen.dk
Plexus Århus: National konsulent Esben Hansen på esben_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk eller 50 85 53 52.
Plexus i København: Mette Maegaard Kristiansen på 41 97 12 68 eller m.maegaardkristiansen@gmail.com 
og Henrik Jepsen på 26 23 12 83 eller henrik.jepsen@gmail.com

NETVÆRK OG OPLEVELSER

I et turbulent børne- og ungdomsliv, er der behov for frirum med tryghed, glæde og gode netværk. Ved deltagelse i trygge fællesskaber med gode oplevelser gives udsatte børn og unge energi på livet.

Læs mere om netværk og oplevelser

HVAD GØR VI?

Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold.

Læs mere om vores aktiviteter

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig er du med til at give udsatte børn og unge en ny fremtid. Vi har aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Bliv frivillig

STØT

  • Frivillig
  • Medlem
  • Bidrag
  • Virksomhed

Kampklare piger på solskinsøen

Solen slår smut over Bornholm, da en lille gruppe frivillige mødes til pigeklubbens sidste arrangement før sommerferien. Der er lagt i ovnen til masser af hygge – og en god portion udfordringer.

Læs mere her

ET FRIRUM MERE VÆRD END PENGE OG DIAMANTER

Med Spilopperne får børn på krisecentre et pusterum. Her får de lov til bare at have det sjovt og være børn. To gode timer om ugen.

Læs mere her