På date med Ungdommens Røde Kors

I fredagsbaren på Aarhus Universitet var der mulighed for at date ni unge piger fra Ungdommens Røde Kors. Der kom ingen middagsaftaler ud af anstrengelserne. Alligevel er arrangørerne tilfredse.

Af Anne Katrine Gottfred Jensen, februar 2010

”Hvad foregår der her?” Spørgsmålet stilles af en fyr, der træder ind i Kasernebaren på Aarhus Universitet. Baren er denne fredag blevet invaderet af bølgende røde velourduge, blokke af lys, piger med hvide t-shirts fra Ungdommens Røde Kors og en klokke, der denne eftermiddag er hovedrolleindehaver. Det er fredag. Det er tid til øl. Og det er tid til, at de studerende kan speeddate forskellige projekter for børn og unge i Ungdommens Røde Kors.

Dating som forsøg
Det er første gang, Ungdommens Røde Kors afprøver konceptet Projektdating. Her speeddater du ikke en kommende kæreste, som konceptet ellers normalt lægger op til. Men i stedet ni projekter for udsatte børn og unge, der alle mangler frivillige hænder.

Lad seancen begynde
”Skal vi ikke bare gå i gang?” kommer det fra Line fra HR-Udvalget. Brusende bobler er klar, og minuttet efter balancerer glassene rundt mellem bordene i fredagsbaren som en invitation til at deltage. Det er ikke til at sige, om det er boblerne eller de ni unge piger bag velourdugen, der gør, at de første rejser sig og sætter sig til rette ved langbordet.

Kasper Hansen på 23, der læser musikvidenskab, har taget plads ud for den smilende pige, der repræsenterer Spilopperne. Riiiing. En klokke signalerer, at første runde af projektdating kan begynde.

”Hej. Hvad hedder du?” spørger pigen i Ungdommens Røde Kors-blusen.
”Jeg hedder Kasper,” lyder det fra den anden side af bordet.

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at næste spørgsmål ville handle om personlighedstype og fremtidsdrømme. I stedet falder spørgsmålet: ”Hvad er det der Spilopperne?” Samtalen er indledt, og de næste tre minutter fortæller pigen om, hvad projektet går ud på. Kasper Hansen lytter interesseret med. Lysene genspejles i begges øjne, og der er ikke meget plads hen over det beklædte bord. Kun foldere og pigernes reklame-bluser for de forskellige projekter røber, at samtalen ikke skal ende ud med en middagsaftale.

Bedste event
Riiiing. Efter to timer er sidste runde slut, og det er tid til at gøre status, efter at omkring 20 personer har speeddatet projekterne. Til de månedlige informationsmøder kommer der normalt op til otte interesserede. ”Jamen jeg fik da hans nummer,” griner en af pigerne efter en samtale med en interesseret dreng.

Initiativtager Line Christensen er glad: ”Det er gået rigtig godt, og vi overvejer at gøre det igen. Det er det bedste event, vi har prøvet, til at hverve frivillige.”