URK Nakskov

Hvorfor skal du være frivillig i URK Nakskov?
Som frivillig i URK Nakskov bliver du en del af et fællesskab med andre frivillige, der ønsker at give børn og unge på asylcentrene et velkomment afbræk fra en udfordrende og til tider triviel hverdag. Du får her muligheden for at gøre en konkret forskel for nogle skønne børn ved at dele små og store oplevelser med dem.

Hvilke aktiviteter laver URK Nakskov?
Lektiecafé
Vi har en lektiecafe, der kører to gange i ugen. Her har børnene mulighed for at få hjælp til lektierne. Samtidig fungerer lektiecafeen også som et frirum, hvor børnene kan komme lidt væk hjemmefra, og hvor de kan mødes med andre børn og de frivillige. Lektiecafeen hjælper på den måde også til at skabe nye venskaber. Læs mere om lektiecaféer.

Asylaktiviteter
I URK Nakskov laver vi aktiviteter med børn og unge på asylcentrene Hvilested og Rødby. Som barn på et asylcenter kan weekenderne være lange, og ofte har forældrene ikke overskud til at arrangere aktiviteter for børnene. Derfor er det utroligt givende, når frivillige har lyst til at bruge nogle timer om måneden på at lave forskellige sjove aktiviteter med børnene.

Vi besøger børnene en gang om måneden, hvor vi for eksempel spiller fodbold, bager kager og hjælper med lektierne. Vi arrangerer også ture for børnene, så de kommer lidt ud af huset. Det kan være alt mellem at sejle i kajak eller at se en lokal sportskamp. Hvis du selv har ideer til aktiviteter, er der rig mulighed for at være med til at forme projektet, da det er de frivillige selv, som planlægger og udfører alle aktiviteterne. Læs mere om asyl.

Hvad får du ud af at være med i URK Nakskov?
Du får en masse uvurderlige erfaringer, som du kan bruge når du senere skal søge job. Dit arbejde hos Ungdommens Røde Kors kan indgå i Projekt Frivillig, så du modtager et diplom for dit frivillige arbejde. Diplomet vedlægges eksamensbeviset og kan være en hjælp til at nå dit drømmejob. Læs mere på www.projektfrivillig.dk.

Hvem skal du kontakte?
Maria Thomsen på 27 82 88 95 eller thomsen_92@hotmail.com.

Region Sjælland, Lolland og Falster

Læs mere om Region Sjælland, Lolland og Falster

HVAD GØR VI?

Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold.

Læs mere om vores aktiviteter

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig er du med til at give udsatte børn og unge en ny fremtid. Vi har aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Bliv frivillig

STØT

  • Frivillig
  • Medlem
  • Bidrag
  • Virksomhed

Kursus hjælper frivillige på rette vej

Hvad gør man, når et barn fortæller, at han bliver slået derhjemme? Hvordan håndterer man en situation med hash, og hvad nu hvis et barn bliver mistænkt for at stjæle? Det var blot nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret på Ungdommens Røde Kors’ introkursus for ferielejransøgere i Odense.

Læs mere her

Julehygge på Kongelunden

Hvordan skaber man julehygge for børn, der bor på et asylcenter? Det giver en gruppe frivillige fra Ungdommens Røde Kors opskriften på.

Læs mere her