Lektiehjælp der nytter

”Jeg ville sikkert ikke lave lektier, hvis jeg ikke kunne komme her – så ville jeg nok bare ligge på sofaen og se fjernsyn. Det gode hernede er, at der er ro”, fortæller 12-årige Deama, som jævnligt kommer i en af Ungdommens Røde Kors’ lektiecaféer.

Af Edyta Marta Gawron, januar 2012

Loftet i lektiecaféen er plastret til med hvide spånplader. En af dem sidder løst. Deama betragter den sorte sprække, som kigger frem mellem pladerne, imens hun fortæller, at det er en stor hjælp at komme i lektiecaféen. Det kan hun især se, efter hun er blevet ældre.

”Det er godt, at der er lektiecafé, når man er blevet ældre, for så kan forældrene ikke rigtig hjælpe, fordi lektierne er svære. Så derfor er det rigtig godt, at jeg kan komme her.”

Børnene er enige om, at det både kan være svært og kedeligt at lave lektier, men i lektiecaféen Danmarksgården får de hjælp til de opgaver, som ellers ofte bliver liggende ufærdige i bunden af skoletasken.

Når hjælpen kniber derhjemme
Flere af børnene i lektiecaféen er tosprogede og kan ikke altid få hjælp til lektierne hjemmefra. Jasmin, der ligesom Deama, er flittig bruger af lektiecaféen, forklarer, at det ofte kan være et problem, når hun har lektier for i dansk:

”Når jeg for eksempel har dansk for, så kommer jeg her, fordi mine forældre ikke kan så godt dansk, og så kan de voksne hernede hjælpe mig.”

”Hvis man ikke kan forstå noget af det, og ens forældre heller ikke kan forstå det, så kommer man herned og får hjælp, for her er de voksne rigtig kloge”, supplerer 8-årige Lara.

Nede for enden af det lakerede træbord lyder et smæld, da to hænder mødes og Kathrine som er aktivitetsleder i lektiecaféen, råber ”high five!”. Det er netop lykkedes 12-årige Gabriella at knække koden på det regnestykke, som har voldt store problemer i løbet af dagen.

For både store og små
I lektiecaféen sidder de store og små børn side om side og får hjælp med deres lektier. Mens de yngre børn knokler med at løse regnestykkerne i de farverige skolehæfter, er det samfundsfag og dansk, som optager gymnasiepigerne.

”Jeg var ikke kommet i gang, hvis jeg ikke var kommet herned. Jeg har siddet og læst den her tekst derhjemme de sidste tre dage, men sproget er rigtig svært”, fortæller Sonya, der skal analysere en tekst fra 1700-tallet, skrevet i et sprog, som ligger langt fra det, Sonya kender fra hverdagen. Men efter en time i lektiecaféen er papiret foran Sonya ikke længere blankt, og hun er kommet godt i gang med opgaven.

Sonya er ikke helt færdig med analysen, da lektiecaféen skal til at lukke, men hun satser på at færdiggøre opgaven i aftenens anden lektiecafé, hvor hun skal tilbringe de næste par timer.

Læs mere om vores lektiecaféer