Hvordan gør vi bedst en forskel for udsatte børn og unge?

Det årlige landsmøde i Ungdommens Røde Kors er atter blevet afholdt, og mødet var som sædvanligt en god mulighed for at diskutere, hvordan man bedst gør en forskel for udsatte børn og unge.

Af Sine Dyhre-Petersen og Amanda Mottelson, oktober 2011

Landsmødet blev skudt i gang
Ungdommens Røde Kors er en politisk neutral organisation, men til trods herfor danner lovgivningen og de politiske strømninger en ramme for arbejdet med udsatte børn og unge. Derfor kunne det ikke være mere passende end at kickstarte landsmødet med en relevant, politisk åbningsdebat, for at koble de brede politiske rammer til Ungdommens Røde Kors’ konkrete arbejde. Landsstyrelsen havde inviteret tidligere socialminister, Benedikte Kjær, og SF's social- og psykiatriordfører, Özlem Cekic, til at fyre op under debatten med de frivillige.

Selvom debatten kun havde fået afsat en time i det tætpakkede program, blev der bragt flere emner på dagsordenen, som blev forsøgt problematiseret i forhold til de udfordringer, som de frivillige i Ungdommens Røde Kors møder i deres daglige arbejde. Selvom de to politikere langt fra var enige, var hovedpointen dog klar og entydig: Søg aktiv indflydelse blandt politikerne på Christiansborg!

Özlem kom med en klar opfordring til Ungdommens Røde Kors om at udnytte sin viden og knowhow til at gøre politikerne opmærksomme på de problematikker, som de frivillige møder i deres arbejde og ikke mindst komme med konkrete forslag til, hvordan politikerne kan gøre tilværelsen bedre for de mange udsatte børn og unge.

Ny inspiration
I tråd med den politiske debat var lørdag formiddag afsat til at inspirere og engagere de frivillige. Der blev derfor afholdt en række workshops med det formål at oplyse og gøre opmærksom på en række forskellige problematikker indenfor arbejdet med udsatte børn og unge.

En af oplægsholderne var John Hatting, som er landsformand for Kriminalforsorgsforeningen, og som satte fokus på unge i fængsel. Hans oplæg havde den provokerende titel ”I Danmark sætter vi da børn i fængsel”, som virkelig fik sat skub i debatten. John Hatting udfordrede også Ungdommens Røde Kors, da han tilkendegav, at han ærlig talt mente, at de burde have været mere med fremme i debatten om den kriminelle lavalder, da den tidligere VKO regering fik flertal for at sænke den fra 15 til 14 år. Opfordringen var her den samme som hos Benedikte Kiær og Özlem Cekic: Søg politisk indflydelse!

Udover at give mulighed for en åben debat indenfor de fastsatte emner, i de enkelte workshops, blev de frivillige også klædt bedre på til at stille de rigtige spørgsmål og være kritiske overfor de løsningsforslag, som skal gøre livet lettere for de børn og unge, der virkelig har brug for det.

Vigtige overvejelser
I løbet af weekenden skulle der træffes en række vigtige beslutninger: Valg af landsstyrelse og afstemning om økonomi, vedtægter, holdningsprogram og resolutionsforslag. Der skulle træffes et valg om hvordan Ungdommens Røde Kors skal formes for bedst at kunne gøre en forskel for udsatte børn og unge. Løsningen er ikke entydig, og derfor blev lørdagens ”diskussionstorv” også udnyttet til fulde, med intens debat til det sidste. Hvert et forslag og nyt initiativ blev præsenteret og debatteret.

Holdningsprogrammet blev læst igennem igen og igen og igen. Der blev dannet overblik og dykket ned i teksten. ”Har vi ikke glemt Udkantsdanmark? Og hvad med den psykiske sundhed?”. Nye ændringsforslag og ændringer til ændringsforslag blev skrevet. Alt sammen for at forme Ungdommens Røde Kors til på den bedste måde at kunne gøre en forskel for udsatte børn og unge.

Det endelige valg
Søndag skulle de endelige beslutninger træffes. Dagen stod i valgets tegn, og selvom de fleste deltagere til landsmødet ikke havde fået meget søvn, var der kampgejst og høje forventninger at spore i de søvndrukne øjne. Der skulle træffes nogle valg, og de frivillige var klar til at blive hørt og argumentere for deres syn på sagen.

Dirigenten Steen Dam blev sat på hårdt arbejde med at få plads til alle i talerrækken, holde tidsplanen og skønne antallet af stemmer for og imod. ”Må jeg se hvem der er for forslaget? – og imod? – forslaget er hermed vedtaget!” blev der næsten råbt fra dirigenten. Før endnu et forslag blev vendt og drejet og endeligt vedtaget eller forkastet. Sidste punkt på dagsordenen var valget til landsstyrelsen.

Under valget fik man som frivillig følelsen af at være en del af en større helhed – en del af et fælles Ungdommens Røde Kors, der stod sammen om at træffe de rette beslutninger for fremtiden. Og der var plads til, at hver enkelt frivillig blev hørt på vejen.

Søndag tog deltagerne på landsmødet hjem med både politiske og sociale input nok at tænke over frem til næste års landsmøde den 12.-14. oktober 2012.

Læs mere om vores landsmøde