Udflugt

Hvorfor er Udflugt blevet til?
Når børn får mulighed for at vokse op i sunde omgivelser, bliver de bedre til at træffe sunde valg og fastholde en sund livsstil. Formålet med Udflugt er at sikre børn og unge et aktivt, varieret og sundt fritidsliv. Derudover vil vi inspirere dem til at deltage i andre fritidsaktiviteter - både i Ungdommens Røde Kors og i det lokale foreningsliv. Vi vil give børnene en oplevelse ud over det sædvanlige og introducere dem for nye og spændende former for sundheds- og idrætsaktiviteter.

Hvad er Udflugt?
Udflugt arrangerer heldags- og weekendture for børn og unge, der har behov for et afbræk fra en hektisk hverdag. Udflugterne indeholder som minimum bevægelse, inspiration og sundhed. Aktiviteten henvender sig til udsatte børn og unge i alderen 8-13 år, som normalt ikke deltager i aktive fritidsaktiviteter.

Hvorfor skal du være frivillig i Udflugt?
Ungdommens Røde Kors arbejder for at lære udsatte børn og unge at træffe sunde valg i hverdagen. Som frivillig i Udflugt er du med til at skabe et aktivt afbræk i børn og unges hverdag ved at give dem nogle sjove og anderledes oplevelser væk fra deres vante miljø.

Hvordan er du frivillig i Udflugt?
Som frivillig i Udflugt kan du være med til at udvikle aktiviteter og udflugter til børn og unge. Vi lærer børnene om bevægelse og sundhed og give dem inspiration til selv at føre en aktiv hverdag. I Udflugt tager vi væk fra de vante omgivelser og ud for at prøve nye og anderledes ting. Vi tager for eksempel i skoven eller på bondegård. Vi cykler, hiker, rider eller sejler. Udflugterne kan vare en halv til to dage og de foregår i en weekend cirka hver måned. Det er op til den enkelte frivilliggruppe at planlægge udflugterne, gerne sammen med deltagerne.

Hvem skal du kontakte?

Kontakt udflugt_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urkmail.dk
National konsulent Dennis Kragelund på dennis@urk.dk eller 50 99 90 61.

SUNDHED OG IDRÆT

Ikke alle børn og unge har mulighed og adgangen til et sundt liv. Dette ekskluderer mange fra deltagelse i positive fællesskaber.

Læs mere om sundhed og idræt

HVAD GØR VI?

Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold.

Læs mere om vores aktiviteter

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig er du med til at give udsatte børn og unge en ny fremtid. Vi har aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Bliv frivillig

STØT

  • Frivillig
  • Medlem
  • Bidrag
  • Virksomhed

Fodbold, fest og frivillige

Ungdommens Røde Kors fik fantastisk eksponering, da den nye havnefront i Aalborg blev indviet. Havnen var omdannet til et aktivitetsmekka af musik, konkurrencer og mulighed for at prøve diverse aktiviteter. Næsten 3000 mennesker festede sig gennem den første udgave at ”Sport in progress”.

Læs mere her

Dobbelt op på blåbær

Ungdommens Røde Kors' madklub i Århus giver børn i lokalområdet mulighed for at lave aktiviteter med fokus på sundhed. Brugerne af madklubben får en forståelse for vigtigheden i at lave mad i fællesskab og lærer at lave sund og ekstremt lækker mad.

Læs mere her