Den Fri

Hvorfor er Den Fri blevet til?
Når tidligere stofmisbrugere stopper deres misbrugsbehandling, står de ofte uden et stoffrit netværk og uden aktiviteter til at udfylde den hårde tid, der følger i kølvandet på behandlingen. De passer sjældent ind i det etablerede foreningsliv og har behov for at indgå i netværk på lige fod med andre, der forstår deres særlige situation.

Hvad er Den Fri?
Den Fri skaber rum for, at tidligere stofmisbrugere udvikler kompetencer, som kan understøtte et meningsfuldt liv med stoffrihed. Det foregår ved hjælp af fysisk genopbygning, udvikling af sociale netværk og kompetenceudvikling.

Den Fris brugere er tidligere misbrugere mellem 20 og 55 år, der er ved at etablere sig i et stoffrit netværk efter misbrugsbehandling eller som søger støtte til at fastholde en stoffri tilværelse. Via ugentlige idrætsaktiviteter og sociale aktiviteter giver Den Fri struktur og indhold i brugernes hverdag, så de ikke bliver overladt til et tomrum efter misbrugsbehandlingen. Aktiviteten har base i København og omfatter cirka 100 tidligere misbrugere.

Hvorfor skal du være frivillig i Den Fri?
Som frivillig i Den Fri er du med til at støtte tidligere misbrugere i at fastholde stoffriheden. Gennem sociale aktiviteter og idrætsaktiviteter hjælper du brugerne med at skabe struktur i hverdagen, opbygge fysisk og psykisk selvværd og styrke dem til at fortsætte et stoffrit liv.

Hvordan er du frivillig i Den Fri?
For at være frivillig i Den Fri skal du være mellem 20 og 45 år. Du skal være psykisk robust, have lyst til at dyrke idræt og være klar på at binde dig til aktiviteten i minimum et halvt år. Som frivillig i Den Fri indgår du på lige fod med brugerne. Det betyder, at du hverken har en pædagogisk eller rådgivende rolle, men at du er med til at tilrettelægge og udføre de forskellige aktiviteter baseret på brugernes ønsker og behov. Du skal forvente at bruge et par timer om ugen på aktiviteterne og deltage i møder hver anden måned. Aktiviteten har base i København.

Vil du vide mere?

Se billeder fra Sindsro Cup

Besøg Den Fri's hjemmeside

Hvem skal du kontakte?
National konsulent Sophie Bjerregaard på sophie@urk.dk eller 35 37 25 55.

SUNDHED OG IDRÆT

Ikke alle børn og unge har mulighed og adgangen til et sundt liv. Dette ekskluderer mange fra deltagelse i positive fællesskaber.

Læs mere om sundhed og idræt

HVAD GØR VI?

Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold.

Læs mere om vores aktiviteter

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig er du med til at give udsatte børn og unge en ny fremtid. Vi har aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Bliv frivillig

STØT

  • Frivillig
  • Medlem
  • Bidrag
  • Virksomhed

Ungdommens Røde Kors hitter hos unge

Dobbelt så mange unge er lektiehjælpere og legevenner end for tre år siden. De store velgørenhedsorganisationer har succes med nye hvervestrategier.

Læs mere her

Fra solo til sammenhold

Er det nok at sætte et rødt metalkors fast på trøjen, når den indre URK’er skal findes frem? En nyudnævnt ambassadør for Ungdommens Røde Kors giver sit bud på, hvad det er, der skaber URK-gejsten.

Læs mere her