Coach
Hvorfor er Coach blevet til?
Coach er en aktivitet, der skal skabe unge rollemodeller inden for sport. Vi ønsker at finde unge, som ikke er en naturlig del af det danske idrætsliv og klæde dem på til at kunne stå i spidsen som coach for et idrætshold. Vi ved, at der er et kæmpestort uudnyttet potentiale blandt disse unge, og vi ved, at mange idrætsforeninger skriger efter frivillige kræfter.
Hvad er Coach?
Vi hjælper med at skabe kontakt mellem de unge og eksisterende idrætsforeninger. Vi laver en handlingsplan for den unges indsats i klubben, og så støtter vi den unge gennem hele forløbet, så vi sikrer, at det bliver en succes, både for den unge og for foreningen.
Hvorfor skal du være frivillig i Coach?
Som frivillig i Coach er du med til at vise de unge, at de er ressourcestærke og kan gøre en positiv forskel som trænere for deres hold. Aktiviteten skaber en positiv kontakt mellem coachen og børnene, og giver dem mulighed for at bruge hinanden på nye måder.
I øjeblikket er fodbold omdrejningspunktet for Coach, og vi er i gang med at etablere samarbejde med lokale fodboldklubber. Hvis det viser sig muligt og relevant, vil vi på sigt udvide Coach til andre idrætsgrene.
Hvordan er du frivillig i Coach?
Som frivillig er du med til at støtte coachen gennem hele forløbet. Det er dig, der skaber kontakten til foreningen og du støtter de unge på de områder, der er brug for. Et typisk coachforløb ser cirka sådan ud:
Du ved, at den lokale fodbold mangler trænere og hjælpetrænere, og du ved, at klubben er interesseret i at hjælpe eventuelle nye træneremner med relevant træneruddannelse. Du skaber kontakt mellem den unge og fodboldklubben. I laver en kontrakt med klubben om, at den unge bliver tilknyttet deres U10 hold som hjælpetræner hver onsdag i seks måneder. I aftaler, at den frivillige får det samme i løn, som klubbens øvrige hjælpetrænere, og I aftaler hvilken relevant uddannelse, den unge skal modtage. Din rolle som frivillig er at være med på sidelinien - både til træning og udenfor banen. Du er den, der sikrer, at den unge og klubben er glade for ordningen. Hvor meget og hvor lidt du deltager i træningen kommer helt an på den unge og klubbens behov, men du er ikke en ekstra træner. Hvis alt går vel er den unge i løbet af måneder/år klar til at påtage sig rollen som træner i klubben til stor fornøjelse for både træner, spillere og den unge.
Hvem skal du kontakte?
Kontakt coach_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urkmail.dk
National konsulent Dennis Kragelund på dennis@urk.dk eller 50 99 90 61.









