Styregruppen for lektiecaféerne

Hvorfor har vi en styregruppe for lektiecaféer?
I Ungdommens Røde Kors er lektiecaféer en af vores mest udbredte og velkendte aktiviteter. For at sikre den sunde vækst og støtte op om vores mange allerede etablerede lektiecaféer har vi lektiecaféstyregruppen.

Det er vores opgave at være i kontakt med de enkelte caféer og være klar med materialer, information og erfaring, når dette bliver efterspurgt. Vi skal desuden skabe rammerne for, at de mere end 70 lektiecaféer rundt omkring i landet kan mødes og dele viden og erfaring, så vi sammen kan skabe bedre lektiecaféer til gavn for vores mange brugere.

Udover dette arbejder vi også på at videreudvikle vores lektiecafé-koncept med nye interessante ideer og projekter, samtidig med at vi arbejder på at kompetenceudvikle vores frivillige.

Hvordan arbejder styregruppen i praksis?
Den lokale kontakt
I styregruppen forstår vi, at man som lokal aktivitetsansvarlig ofte kan sidde med spørgsmål og behov uden altid at vide, hvor man kan få assistance til disse. Derfor får alle lektiecaféer i Ungdommens Røde Kors tildelt en kontaktperson i styregruppen. Kontaktpersonen har ansvaret for at stå til rådighed for sine caféer og fungere som den nemme og hurtige kontakt, der kan hjælpe én med alt det, man lige har behov for.

Kurser
For at sikre at vores frivillige til enhver tid føler sig godt klædt på til deres frivillige arbejde, beskæftiger vi os en del med at tilbyde relevante kurser, som skal styrke de frivillige fagligt såvel som socialt.

Materialer
Vi synes, det er vigtigt, at man har noget håndfast at støtte sig til i sit daglige arbejde som aktivitetsansvarlig. Derfor har vi blandt andet produceret en “Ledermappe” med en masse relevant viden og materiale, som kan være med til at gøre livet som aktivitetsansvarlig en hel del lettere.

Nye projekter
Vores caféer når ud til en masse udsatte børn og unge, men der er også en masse, vi ikke når ud til. Dette vil styregruppen gerne gøre noget ved. Derfor arbejder vi på at udvikle nye lektiecafékoncepter, der gør lektiecaféerne mere attraktive for de grupper af børn og unge, der ellers kun i begrænset omfang gør brug af vores caféer.

Hvem skal du kontakte?
For generelle spørgsmål omkring styregruppen, kontakt styregruppeformand Lasse Frandsen på lasse_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urklektiecafe.dk eller 28 18 71 97.

Øvrige medlemmer: 
Dennis Johansen på 21 45 07 15 eller dennis_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urklektiecafe.dk
Janne Sørensen på 28 45 86 09 eller janne_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urklektiecafe.dk
Malene Olsen på 29 88 50 14 eller malene_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urklektiecafe.dk
Mirjete Sulejmani på 60 88 85 86 eller mirjete_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urklektiecafe.dk
Mette Bojesen på 42 31 26 12 eller mette_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urklektiecafe.dk
Peter Bollhorn på peter_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urklektiecafe.dk
Sandra Poulsen på sandra_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urklektiecafe.dk

Hvem er styregruppen?
Vores gruppe består af nuværende og tidligere lektiecafé-frivillige, der gerne vil gøre en indsats for alle Ungdommens Røde Kors' lektiecaféer.

Klubber

Ungdommens Røde Kors har klubber eller caféer for børn og unge i hele landet. Ungdommens Røde Kors-klubberne er et frirum, hvor udsatte børn og unge har mulighed for at få nogle gode oplevelser og ikke mindst skabe venskaber.

Læs mere om URK-klubber

HVAD GØR VI?

Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold.

Læs mere om vores aktiviteter

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig er du med til at give udsatte børn og unge en ny fremtid. Vi har aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Bliv frivillig

STØT

  • Frivillig
  • Medlem
  • Bidrag
  • Virksomhed