Klubber
Hvorfor er klubberne blevet til?
Ungdommens Røde Kors har klubber eller caféer for børn og unge i hele landet. URK-klubberne er et frirum, hvor udsatte børn og unge har mulighed for at få nogle gode oplevelser og ikke mindst skabe venskaber. Der findes forskellige slags URK-klubber, blandt andet pigecaféer, drengeklubber og børneklubber. Klubberne har meget forskellig karakter, da behovene i de enkelte lokalområder varierer.
Hvad er klubberne?
Fælles for klubberne er, at de udfylder et tomrum i udsatte børn og unges fritid, og at mange af dem ligger i belastede boligområder. Klubberne har typisk åbent en gang om ugen. Aktiviteterne i vores klubber spænder vidt fra fællesspisning, filmvisninger, sangkonkurrencer og spilaftener til svømmehalsbesøg, bowling, cafébesøg og andre udflugter.
I vores pigeklubber igangsætter vi aktiviteter for piger af både dansk og anden etnisk herkomst. Pigerne har det ofte svært, fordi de er indadvendte, ensomme, rodløse eller har andre problemer. De frivillige i pigecaféerne er som regel selv af hunkøn. De frivillige skaber trygge rammer for, at pigerne i caféen kan få positive oplevelser og skabe venskaber indbyrdes.
Vores drengeklubber henvender sig typisk til rodløse unge, som mangler noget nyttigt at tage sig til i fritiden. De frivillige sørger for at skabe gode rammer for udvikling af kreative og givende fællesskaber i de enkelte klubber.
I børneklubberne iværksætter vi en række aktiviteter for børn, som af den ene eller anden grund savner fællesskaber og noget meningsfuldt at give sig til i fritiden.
Hvorfor skal du være frivillig i en klub?
Klubbernes brugergruppe varierer fra by til by, men fælles for alle klubber er, at de udfylder et tomrum i udsatte børn og unges fritid. De børn og unge, som kommer i klubberne, oplever typisk ensomhed, rodløshed eller andre problematikker i deres hverdag. I klubberne kan de for en stund lægge deres problemer til side og i stedet udfolde sig i et givende og kreativt rum sammen med andre på deres egen alder.
Hvordan er du frivillig i en klub?
Som frivillig i en klub er du med til at skabe rammerne for, at udsatte børn og unge kan få nogle positive oplevelser og danne venskaber med andre unge på deres egen alder. Afhængigt af hvor i landet du bor, har du mulighed for enten at blive frivillig i en drengeklub, en pigecafé eller en børneklub.
Som frivillig er det din opgave at skabe en hyggelig stemning, at snakke med brugerne og arrangere aktiviteter for dem. De frivillige planlægger selv aktiviteterne. De fleste gange foregår aktiviteterne i et fast ”klubhus”, men enkelte gange er der også mulighed for at iværksætte aktiviteter ud af huset. Eksempler på aktiviteter er spil, lege, filmaftener, sangkonkurrencer, fællesspisning, svømmehalsbesøg, bowling, cafébesøg, udflugter og meget andet. Som frivillig har du typisk en vagt 1-2 gange om måneden sammen med et par andre frivillige.
Hvem skal du kontakte?
Styregruppen for klubber: find din lokale repræsentant på styregruppens side
Find aktivitetslederen for klubberne i dit lokalområde
Sjælland: National konsulent Claes på claes_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk eller 50 85 53 54.
Fyn og Jylland: National konsulent Esben Hansen på esben_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk eller 50 85 53 52.








