Ung på Linje og UngOnline

Hvorfor er Ung på Linje og UngOnLine blevet til?
Ung på Linje og UngOnLine er et samtaletilbud til unge mellem 13 og 30 år, der mangler nogen at tale med om deres problemer og oplevelser.

Hvad er Ung på Linje og UngOnLine?
Ung på Linje startede i 1990 som en telefonlinje under Ungdommens Røde Kors. I 1997 oprettede vi Europas første chatrådgivning UngOnLine, som et tilbud til dem, der føler sig bedre tilpas med at kommunikere skriftligt.

Mere end 70 frivillige i København står for samtalerne, PR, efteruddannelse med videre. De frivillige er ikke uddannede rådgivere eller terapeuter. Ung på Linje og UngOnline er derfor ikke deciderede rådgivningslinjer, men gennem aktiv lytning hjælper vi de unge til at sætte ord på deres tanker og følelser. Både unge og frivillige er anonyme, da det er den bedste forudsætning for en åben og uforpligtende samtale.

Ung på Linje/UngOnline bliver støttet af Egmont Fonden, som arbejder tæt sammen med Ungdommens Røde Kors om at få udsatte børn og unge ind i en positiv udvikling under overskriften "Væk fra kanten".

Hvorfor skal du være frivillig i Ung på Linje og UngOnLine?
Ung på Linje og UngOnLine er en hjælp til unge, som mangler nogen at tale med om emner som ensomhed, familie, skole, uddannelse, mobning, selvmord, spiseforstyrrelser, sex, kærlighed og jalousi. Har du lyst og overskud til at hjælpe andre unge med at sætte ord på deres følelser, så er Ung på Linje og UngOnLine måske noget for dig.

Hvordan er du frivillig i Ung på Linje og UngOnLine?
De frivillige i Ung på Linje og UngOnLine er mellem 19-30 år og med vidt forskellige baggrunde. Deres styrke er, at de er unge og derfor har erfaringer, der bringer dem på bølgelængde med brugerene. Samtalerne svinger meget i karakter, og de kan handle om både sjove og gode oplevelser, men også de hårde og svære. Derfor bruger og støtter vi hinanden meget i Ung på Linje og UngOnLine.

Ung på Linje og UngOnLine er et ung-til-ung-projekt og ikke en decideret rådgivningslinje. Derfor må de frivillige ikke være færdiguddannede inden for relevante fagområder som psykologi, socialrådgivning eller lignende.

Alle frivillige gennemgår et grundkursus med fokus på ungdomspsykologi, samtaleteknik og aktiv lytning. Desuden modtager de fast professionel supervision og spændende muligheder for efteruddannelse.

Som frivillig hos Ung på Linje og UngOnLine skal du enten chatte eller tale i telefon med de unge. Det er vigtigt, at du som frivillig lader samtalen foregå på den unges præmisser, og at I samarbejder om at finde frem til de handlemuligheder, den unge har. Din evne til at lytte og forstå vil gang på gang blive udfordret, hvad enten du sidder ved telefonen eller chatter. Hver aften er en udfordring, for du ved aldrig, hvad din næste samtale handler om. Det kan være en ung pige, der vil fortælle om sin søde kæreste. Eller en ung fyr, der er frustreret over sin mors druk og vold.

Du bliver en del af en aktivitet, som du sammen med andre unge frivillige er med til at udvikle. Det er en udfordring, der giver dig frihed og mulighed for at komme med nye idéer og få indflydelse.

Vi forventer, at du bruger 20-25 timer om måneden som frivillig og at du deltager i det organisatoriske arbejde som eksempel PR og efteruddannelse.

Vil du vide mere?
Gå til vores chat og telefonlinje
Læs mere om tavshedspligt, anonymitet og underretningspligt

Hvem skal du kontakte?
Nye frivillige: blivfrivillig_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.gmail.com
Projektleder Sofie Ingvorsen Dall på upl_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urkmail.dk
Samtaletilbuddet Ung på Linje: 70 12 10 00.
National konsulent Sidsel Friis Kjærgaard på sidsel_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk eller 28 95 66 15

MENTORING OG RÅDGIVNING

Børn og unge udfordres hver dag, nogle har en gang i mellem brug for gode råd, støtte eller bare én at snakke med.

Læs mere om mentoring og rådgivning

HVAD GØR VI?

Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold.

Læs mere om vores aktiviteter

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig er du med til at give udsatte børn og unge en ny fremtid. Vi har aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Bliv frivillig

STØT

  • Frivillig
  • Medlem
  • Bidrag
  • Virksomhed

Har du brug for nogen at snakke med?

Alt kan deles. Både små og store ting. Vores unge frivillige sidder klar ved tasterne og telefonerne hver dag. Samtaletilbuddet er helt anonymt.

Du er fantastisk – husk det!

Der er ingen grund til at sammenligne sig med Angelina Jolie, Beyoncé og pigerne fra Top Model. Den eneste du skal sammenligne dig med, er dig selv. Men det er piger alt for dårlige til at huske.

Læs mere her

Hallo? Jeg har brug for hjælp

Det er en universel følelse at have brug for nogen at tale med. Derfor har Ungdommens Røde Kors’ samtaletilbud Ung på Linie eksisteret i 20 år. I 20 år har unge frivillige været til rådighed for anonyme samtaler med andre unge mellem 13 og 30 år.

Læs mere her