Lektiecafé

Hvorfor er lektiecaféerne blevet til?
I Ungdommens Røde Kors ved vi, at psykiske nederlag i skoletiden er en alvorlig udfordring. Derfor arbejder vi for at styrke børnene i lektiecaféerne fagligt og socialt. Eleverne kommer først og fremmest for at få hjælp og støtte til deres skolegang. Men caféerne er ikke en fortsættelse af skoledagen. De er et frirum, hvor motivation og positivt samvær er det vigtigste.

Hvad er en lektiecafé?
Lektiecaféerne foregår oftest i lokaler i boligforeninger, klubber eller andre uformelle steder udenfor skolerne. Fælles for alle lektiecafeerne er, at der er fokus på motivation, lysten til at lære og til at være sammen med andre.

For mange af børnene er det sociale samvær med de frivillige og de andre børn i lektiecaféen en væsentlig del af lektiehjælpen. Samværet og aktiviteterne i lektiecaféerne hjælper børnene med at udvikle deres lyst og evne til at danne positive relationer og fællesskaber med andre børn og dermed deres forudsætninger for at indgå i fællesskaber i det almindelige skoleliv. For mange af lektiecaféernes brugere er lektiecaféen desuden et sted, hvor de kan få tid med voksne, der har lyst og overskud til at være der for dem.

Hvorfor skal du være frivillig i en lektiecafé?
Ungdommens Røde Kors' lektiecaféer kan altid bruge flere engagerede frivillige til at støtte børn og unge. Som frivillig er du med til at gøre en mærkbar forskel for børnene, der kommer i lektiecaféen. Uanset hvad dine forudsætninger er, kan du gøre en positiv forskel i børnenes liv.

Hvordan er du frivillig i en lektiecafé?
Lektiecaféerne har oftest åbent to timer én eftermiddag om ugen. Som frivillig indgår du i en vagtplan, som den aktivitetsansvarlige har ansvaret for. Det er frivilliggruppens ansvar at sørge for hyggelige og trygge rammer for brugerne af caféen. Vi stiller ikke krav til, at du har erfaring med at undervise. Til gengæld forventer vi, at du er stabil og motiveret for at gøre en forskel for andre. Du skal forvente at være med som lektiehjælper mindst to timer hver 14. dag og deltage i møder i frivilliggruppen. Der kan i den enkelte lektiecafé være et større behov i perioder. Vi forventer, at du vil være frivillig i mindst seks måneder.

Hvem skal du kontakte?
National konsulent Ulla Lyndby Christensen på ulla_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk eller 28 95 66 08
Hvis du vil være frivillig i en lektiecafé, så kontakt den aktivitetsansvarlige i din pågældende by eller styregruppen for lektiecaféer

LÆRING

Mange børn og unge i Danmark er udfordret af deres baggrund og levevilkår og har derfor behov for støtte til læring, for at kunne opnå lige muligheder for deltagelse i det danske samfund.

Læs mere om læring

HVAD GØR VI?

Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold.

Læs mere om vores aktiviteter

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig er du med til at give udsatte børn og unge en ny fremtid. Vi har aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Bliv frivillig

STØT

  • Frivillig
  • Medlem
  • Bidrag
  • Virksomhed

Frivillig lektiehjælper

Mød Lambang som er frivillig i en lektiecafé, hvor han giver lektiehjælp til børn i hyggelige rammer.

Ungdommens Røde Kors hitter hos unge

Dobbelt så mange unge er lektiehjælpere og legevenner end for tre år siden. De store velgørenhedsorganisationer har succes med nye hvervestrategier.

Læs mere her