Børns Rettigheder

Hvorfor er Børns Rettigheder blevet til?
Ud fra mantraet, ”Børn skal kende deres ret for at kunne kræve deres ret”, arbejder Børns Rettigheder med at udbrede kendskabet til FN’s Børnekonvention – verdens mest udbredte internationale menneskerettighedstraktat.

Hvad er Børns Rettigheder?
Børns Rettigheder er et læringsrollespil, der arbejder med oplevelsen af ret og uret i såvel et nationalt som internationalt perspektiv. Gennem rollespillet udfordrer børn og de frivillige instruktører hinanden og rettighederne i FN’s Børnekonvention.

Børnene bliver af vores frivillige instruktører ført gennem en række forskellige scenarier, hvor de blandt andet prøver at være børnearbejdere for en nådesløs, stressende slavepisker og at blive overhørt hos studievejlederen, som diskriminerer dem på baggrund af deres religion, udseende, hudfarve og deres forældres stillinger. De oplever, hvordan det føles at være forældreløse børnesoldater, som er i hænderne på en diktatorisk militærleder, som vil bruge dem til at afsøge et minefelt.

Gennem scenarierne i spillet lader vi de deltagende børn og unge prøve, hvordan det føles at blive frataget sine rettigheder. De får en helt anden forståelse af, hvor vigtigt det er at have rettigheder, og at de bliver overholdt. Børns Rettigheder stræber efter at give alle deltagere en enestående oplevelse, som giver dem noget at tænke over. Efter rollespillet snakker vi om dagens oplevelser, og deltagerne får mulighed for at fortælle, hvilke følelser de forskellige scenarier vækkede hos dem. Under diskussionen inddrager vi rettighederne i FN’s Børnekonvention, som kobles sammen med hver enkelt del af rollespillet. Læs FN's Børnekonvention

Rollespillet henvender sig til børn og unge fra 3. klasse og op. Et fuldt spil varer cirka fire timer, men det kan sammensættes fleksibelt efter jeres behov. Prisen for et rollespil er 3.500 kroner. Hvis spillet skal afholdes for mere end 30 elever, koster det 75 kroner for hver ekstra elev. Beløbet går til at dække instruktørernes transportudgifter, til videreudvikling af spillet og til oplæringskurser for nye instruktører.

Hvorfor skal du være frivillig på Børns Rettigheder?
Rollespillet er noget for dig, hvis du har lyst til at formidle viden om børns rettigheder på en sjov og anderledes måde. Du får samtidig selv en oplevelse, hver gang du er ude at spille rollespil.

Hvordan er du frivillig på Børns Rettigheder?
Når vi spiller rollespil, har vi både brug for instruktører og guider. Fælles for os alle er, at når vi spiller rollespil, giver vi os 100 %. Som instruktør kommer du derfor virkelig til at bruge dig selv, og du vil få nogle fede udfordringer hen ad vejen. Der er aldrig to spil, der er ens, så du bliver udfordret hver gang. Som instruktør kommer du til at spille mange forskellige roller, blandt andet den ubarmhjertige soldat, den hårde arbejdsgiver eller den strenge rektor.

Hvis du ikke har interesse i at være instruktør, har vi også altid brug for nye guider til at lede deltagerne gennem spillet. Som guide skal du have lyst til at diskutere rettigheder med deltagerne undervejs og hjælpe dem gennem spillet. Det er din rolle at følge deltagergrupperne fra case til case og introducere dem for den case, de skal i gang med. Som guide skal du have overblik og lyst til at tale med deltagerne om det, de oplever.

Vi uddanner løbende nye instruktører. Som oftest foregår det op til en dag, hvor vi skal spille rollespil. Vi holder først en uddannelsesdag, hvorefter de nyuddannede instruktører får mulighed for at afprøve deres nye kompetencer i rollespillet. Når du er uddannet instruktør, vil du løbende blive tilbudt at deltage i forskellige spil, som du frit kan vælge imellem.

Hvis du er interesseret i at modtage nyheder om kommende rollespil, uddannelser og andre spændende events, så bliv medlem af vores Facebook-gruppe for rollespillet Børns Rettigheder.

Hvem skal du kontakte?
Hvis du vil høre mere om Børns Rettigheder eller booke et spil, så kontakt Majbritt Winkler Jensen på majbritt_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk.
National konsulent Laura Emilie Buch på laura_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.urk.dk eller 28 95 66 06.

FORTALERVIRKSOMHED

Alle børn og unge har retten til et godt børneliv. Deres sag skal tales og der skal gøres opmærksom på deres behov. Derfor laver vi fortalerarbejde for udsatte børn og unge.

Læs mere her

HVAD GØR VI?

Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold.

Læs mere her

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig er du med til at give udsatte børn og unge en ny fremtid. Vi har aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Læs mere her

STØT

  • Frivillig
  • Medlem
  • Bidrag
  • Virksomhed

Alle børn har ret til fællesskab

Ungdommens Røde Kors var medarrangører af festdag, hvor hundredvis af børn mødte op for at markere deres ret til fællesskab.

Læs mere her

Børnesoldater fra fjerde klasse

Børn har rettigheder. Det er det budskab, Ungdommens Røde Kors forsøger at oplyse om i rollespillet Børns Rettigheder, hvor skolebørn eksempelvis skal prøve at være børnesoldater.

Læs mere her

Alle børn har ret

5. og 6. klasse fra Hestehaveskolen i Galten blev udsat for urimelige studievejledere, stygge slavepiskere og diktatoriske militærledere, da de deltog i læringsrollespillet Børns Rettigheder.

Læs mere her