Hovedtropper med humor

”Her kan man mobbe og blive mobbet”. Umiddelbart lyder det ikke særlig positivt, men ordene bliver sagt med et glimt i øjet af Pia, som er frivillig i Ungdommens Røde Kors. Sammen med en gruppe andre frivillige er hun med til at skabe rammerne for hygge og socialt samvær hver onsdag aften for en gruppe hjerneskadede unge, også kaldet Hovedtropperne.

Af Marie Louise Bruun, juli 2007

Og ironi og sarkasme er der rigtig meget af – men kun på den gode måde. ”Det er sjældent, der er dårlig stemning her”, siger Lars, som er formand for Hovedtropperne i København, Roskilde og Frederiksborg. Under måltidet, som består af ris og chili con carne, bliver der da heller ikke sparet på de spydige bemærkninger. For eksempel bliver det flere gange bemærket, at Morten, som er en af Hovedtropperne, bare skal pege på sin kasket, når han skal sige, hvor han bor. Den står der nemlig ZOO på.

Frihed til at være sig selv
For Hovedtropperne er det en dejlig afveksling fra hverdagen at være sammen med hinanden og de frivillige i Ungdommens Røde Kors. ”Tro det eller lad være, men jeg kan faktisk godt lide det”, siger Morten med ZOO-kasketten med en vis grad af sarkasme. Samtidig tilføjer han, at det er befriende, at folk ikke kigger på én, fordi man er handicappet.

Noget af det samme siger Lars, som har været med i al den tid, samarbejdet har eksisteret. ”Jeg nyder at være sammen med de andre, at kunne hygge mig og lægge paraderne. Det er fedt bare at kunne komme og være den, man er. Udenfor skal man passe på, hvad man siger. Man skal hele tiden pakke det ind. Her kan man bare fyre den af!”

Lars nævner også betydningen af de frivillige i Ungdommens Røde Kors. ”Brugerne er rigtig glade for dem, og de giver os input fra omverdenen. Og så hjælper de med forskellige ting, blandt andet at søge legater til os”.

Fællesskabet
Martin er en af de frivillige i Ungdommens Røde Kors og har været med i godt to år. Han kom oprindeligt, fordi han skulle samle point sammen til medicinstudiet, men fællesskabet var rigtig godt, så han blev hængende. ”Det er hyggeligt. Man lærer folk at kende, som har været igennem nogle ting. Og man snakker med andre end dem, man snakker med i hverdagen”, fortæller han.

Første gang han skulle med, var han ret spændt på mødet med de hjerneskadede. ”Jeg vidste ikke, hvordan de var. Jeg forestillede mig nogen, der sad i en kørestol og ikke kunne noget”. Nu føler han derimod, at han kender dem. ”Man ved, hvem man kan snakke med om hvad – kender personerne, og kan have det sjovt med dem”, siger Martin.

Ud over at være sammen med Hovedtropperne om onsdagen mødes de frivillige i Ungdommens Røde Kors også en gang imellem for at spise sammen. Og så er der supervision cirka hver anden måned, hvor de frivillige mødes og spiser og hører et foredrag af eksempelvis en psykolog eller en neurolog.

Når man spørger de frivillige, hvorfor de kommer om onsdagen, er svaret da også, at det er på grund af det gode fællesskab. Både Martin, Ditte og Pia er enige: ”Det er rigtig hyggeligt at komme her”, lyder det fra dem alle.