Hovedtropper i hyggeligt geled

Vis på kort


Hvis navnet Hovedtropperne ikke rigtig siger dig noget, så er det nok fordi, du ikke er ung og hjerneskadet. Men for dem som er, er Hovedtropperne et dejligt fristed i en verden, der farer af sted.


Af Jeppe Elkjær Andersen, september 2010

Hver onsdag mellem 17-21 mødes en gruppe mennesker på Lyshøjgårdsvej 43 i Valby for at hygge, spille spil og spise mad sammen. Det der gør, at disse mennesker skiller sig ud fra mængden, er ikke, at de alle har en speciel interesse for en bestemt ting, at de alle er over to meter høje, eller at de alle snakker flydende catalansk. Nej, alle disse mennesker er unge mellem 18-35 og ramt af en senhjerneskade.

De kommer på Lyshøjgårdsvej 43 for at hygge sig med hinanden og de frivillige. Og det er netop derfor, Hovedtropperne tilbage i slutningen af 1990’erne blev dannet som en udbryder af Hjerneskadeforeningen og i samarbejde med Ungdommens Røde Kors, for at unge mennesker med en senhjerneskade skal kunne mødes og hygge sig sammen under en fælles forståelse og lidt væk fra verden udenfor, der suser forbi.

Når netværket smuldrer
”Hovedtropperne skal gøre det muligt for de unge at få et netværk efter ulykken, da man ofte mister dele af eller hele sit eksisterende netværk”, siger Signe Bennike (25), der har været frivillig hos Hovedtropperne siden februar 2006.

Det er Morten Brorson Hansen (29), der har været bruger hos Hovedtropperne i cirka to år, enig i.

”Min gamle vennekreds er begyndt at smuldre, fordi jeg ikke er i stand til at være oppe på beatet længere”, siger Morten, der i april 2005 blev kørt ned på sin knallert 45 og efterfølgende lå i den komalignende tilstand, ’post traumatisk amnesi’ (PTA), i flere måneder.

”Hvis der ikke var Hovedtropperne, så ville jeg gå og være ensom, gå i Tivoli og på comedy-klub alene”, siger Morten, der fortæller, at han kommer hos Hovedtropperne for at hygge sig med de andre brugere.

”Hvis Morten skal være social, er han afhængig af tilbud som Hovedtropperne”, siger Mortens mor Hanne Guhlestrup (51). ”Morten er efter ulykken blevet afhængig af faste rammer, og derfor er Hovedtropperne vigtig for ham.”

Ved ulykken fik Morten svære hjerneskader og blev bl.a. halvsidigt lammet fra top til tå, hvilket betød at Morten til at starte med ikke kunne holde sit eget hoved, åbne og lukke øjnene eller synke og spise selv. Lige efter ulykken kunne Morten heller ikke trække vejret selv og måtte ligge i respirator.

Et holdepunkt i genoptræningen
Mortens historie er uhyggelig, men ikke ualmindelig for brugerne hos Hovedtropperne, hvoraf mange har været ude for færdselsuheld, eller hvor den sene hjerneskade skyldes en sygdom. Så godt som alle brugerne hos Hovedtropperne har været igennem længere forløb med genoptræning, inden de blev friske nok til at leve et mere normalt liv. Men en senhjerneskade følger så godt som altid personen livet gennem. Netop derfor er mange af brugerne hos Hovedtropperne kommet der i flere år og er faste gengangere hver onsdag.

Det gælder også Carsten Wohlert (37), der i august 2001 blev kørt ned i København, da en taxa lavede en ulovlig uvending. Carsten, der lå i koma i et halvt år efter ulykken og brugte lang tid på Dianalund med genoptræning for at lære at tale og gå igen, er kommet hos Hovedtropperne i så mange år, at han ikke kan huske præcis hvor mange.

”Jeg kommer hos Hovedtropperne for at være sammen med ligesindede, hvor man kan snakke på samme niveau” siger Carsten, der fortæller, at han bruger sin tid hos Hovedtropperne på at spille spil, hjælpe til i køkkenet og gå på nettet med de andre brugere.

Fakta om Hovedtropperne:

  • Hovedtroppernes formål er at give de unge et netværk efter ulykken, da man ofte mister dele af eller hele sit eksisterende netværk.
  • I København-afdelingen er der mellem 10-15 brugere per gang. Det samlede antal brugere ligger mellem 20 og 30.
  • De frivillige hos Hovedtropperne er ofte medicinstuderende, men ellers er der stor spredning. Somme tider er de også udvekslingsstuderende gennem Københavns Universitet.
  • Brugerne er senhjerneskadede. Det vil sige, at det er personer som ikke er født med en hjerneskade, men som har pådraget sig den senere i livet. Desuden er det personer, der er kommet rimeligt langt i deres behandlingsforløb.
  • Ofte er hjerneskaden kommet af en ulykke, som for eksempel motorcykel- eller bilulykke, en blodprop eller anden sygdom.
  • Hjerneskaderne udmønter sig ofte ved afasi - problemer med at tale. Desuden er det ikke ualmindeligt med delvise lammelser, som for eksempel halvside lammelse. Det resulterer i besværet gang og nedsat funktionsevne i den ene arm.
  • Hvis man ønsker at være frivillig hos Hovedtropperne eller bare er blevet interesseret, kan man gå ind på deres hjemmeside, hvor man også kan finde kontaktoplysninger på de tre afdelinger af Hovedtropperne, som findes i Odense, Aalborg og København.

Læs mere om Hovedtropperne.

Denne artikel er tagget med:

PÅ FERIELEJR ER ALLE BØRN VINDERE

En forlystelsespark med ansigtsmaling, flødebollekast og vandkamp var de mest populære aktiviteter, da Uno-X skabte en forlystelsespark for børnene på Ungdommens Røde Kors’ ferielejr i Vig.

Læs mere her

VEBS - en nærdødsoplevelse

Valbys Ekstraordinære Børneshow samler årligt unge talenter fra alle kanter af Valby. På trods af sin popularitet blandt Valbys børn og unge, har showet haft en usikker fremtid på grund af mangel på frivillige kræfter. Nu arbejdes der målrettet på at samle frivillige til at skabe endnu en aften i talenternes tegn.

Læs mere her

ET FRIRUM MERE VÆRD END PENGE OG DIAMANTER

Med Spilopperne får børn på krisecentre et pusterum. Her får de lov til bare at have det sjovt og være børn. To gode timer om ugen.

Læs mere her

Kursus hjælper frivillige på rette vej

Hvad gør man, når et barn fortæller, at han bliver slået derhjemme? Hvordan håndterer man en situation med hash, og hvad nu hvis et barn bliver mistænkt for at stjæle? Det var blot nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret på Ungdommens Røde Kors’ introkursus for ferielejransøgere i Odense.

Læs mere her

Julehygge på Kongelunden

Hvordan skaber man julehygge for børn, der bor på et asylcenter? Det giver en gruppe frivillige fra Ungdommens Røde Kors opskriften på.

Læs mere her

Fra lejrbarn til lejrleder

Hvert år invaderes Ungdommens Røde Kors' ferielejre af forventningsfulde børn. På lejrene venter børnene en uges ferie sammen med flere hundrede frivillige fra Ungdommens Røde Kors, som glæder sig til at sikre børnene en oplevelse for livet. Det gælder også for Carsten, som har oplevet ferielejrene som både barn og voksen.

Læs mere her