URK Holstebro

Hvorfor skal du være frivillig i URK Holstebro?
I Holstebro er der et stort behov for frivillige. Vi har et stort område i Holstebro kaldet ’trekantsområdet’, hvor største dele af beboerne er folk med anden etnisk baggrund. Vi vil gerne bidrage til en bedre integration, og der er meget vi kan hjælpe med, specielt i trekantsområdet. Der er et stort behov for aktiviteter for de mange unge, og lektiehjælp til de mange skolebørn, så de kan klare en danskuddannelse. Mange af børnene kan ikke få hjælp hjemmefra med deres lektier, og klarer sig derfor ikke særligt godt i skolen. Det vil vi gerne lave om på. Derudover keder mange af de unge sig i fritiden. Vi forsøger derfor at lave en masse spændende aktiviteter i samarbejde med andre, så de unge har noget at beskæftige sig med, og dermed ikke havner i kriminalitet osv.

Hvilke aktiviteter laver URK Holstebro?
Lektiecafé hos private
Vi tilbyder privat lektiehjælp hos primært familier med anden etnisk baggrund. Familierne oplever ofte store problemer med lektiehjælp, da det for forældrene kan være svært at hjælpe deres børn med lektierne. Derfor er det for mange en stor hjælp, at få frivillige ud og hjælpe deres børn, så de har lettere ved deres lektier. Læs mere om lektiecaféer.

Lektiecafé
Lektiehjælp i grupper: Vi laver også lektiehjælp i større grupper sammen med Dansk flygtninge hjælp. Her samles vi to gange i ugen, hvor de som har brug for hjælp kan komme.

Gratis Idræt
Hver fredag kører et projekt, som hedder "Gratis idræt". Det er et projekt, hvor alle børn, er velkomne til, at komme og lege og dyrke noget sport sammen med frivillige fra URK Holstebro og folk fra Sportscollege. Læs mere om sundhed og idræt.

Spilopperne
Vi arbejder i kvinde krisecentret i Holstebro, hvor vi leger med børnene, som ofte er kommet der sammen med deres mor. Børnene oplever til dagligt en meget tung og alvorlig hverdag, uden tid til leg og sjov. Det prøver vi, at lave om på ved, at komme en gang i ugen og lave forskellige lege og aktiviteter med børnene, så de får lov til, at være børn, og glemme den triste hverdag. Læs mere om Spilopperne.

Idrætsven
Projekt ’Idrætsven’ går ud på, at vi gerne vil have flere børn med anden etnisk baggrund ud i lokalforeningerne, og på den måde skabe en bedre integration.

Festlig Fredag
En fredag i hver måned tager en flok tøser ud til det der i Holstebro hedder "Festlig Fredag", hvor de laver aktiviteter hovedsageligt med pigerne.

Sommerprojekter:
Om sommeren arrangerer vi et sommerprojekt sammen med Nærpolitiet og nogle andre institutioner i Holstebro, hvor vi laver forskellige aktiviteter for de børn, som ikke skal ud at rejse. Aktiviteterne foregår hovedsageligt i ’trekantsområdet’.

Hvad får du ud af at være med i URK Holstebro?
Som frivillig i URK Holstebro oplever du ikke blot stor respekt gennem dit arbejde. Du oplever stor glæde og taknemlighed fra alle dem vi hjælper. Du lærer utroligt meget fagligt, men også socialt af at være frivillig i Holstebro. Du oplever hele tiden nye udfordringer, som man lærer af. Vi hjælper ikke kun folk, men vi lærer også af dem. Vi lærer utroligt meget om de forskellige kulturer osv. Derudover lærer man en masse andre frivillige at kende, som man kan dele erfaringer med. I URK Holstebro gør vi også meget ud at det sociale indbyrdes i gruppen.

Hvem skal du kontakte?
Formand Mathilde Møller Bech på 23 98 60 09 eller mathilde_moeller_bech_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.hotmail.com.

Region Midtjylland

Her kan du se vores lokale udviklingsråd i Region Midtjylland.

Læs mere om Region Midtjylland

HVAD GØR VI?

Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold.

Læs mere om vores aktiviteter

BLIV FRIVILLIG

Som frivillig er du med til at give udsatte børn og unge en ny fremtid. Vi har aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Bliv frivillig

STØT

  • Frivillig
  • Medlem
  • Bidrag
  • Virksomhed

Kursus hjælper frivillige på rette vej

Hvad gør man, når et barn fortæller, at han bliver slået derhjemme? Hvordan håndterer man en situation med hash, og hvad nu hvis et barn bliver mistænkt for at stjæle? Det var blot nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret på Ungdommens Røde Kors’ introkursus for ferielejransøgere i Odense.

Læs mere her

Julehygge på Kongelunden

Hvordan skaber man julehygge for børn, der bor på et asylcenter? Det giver en gruppe frivillige fra Ungdommens Røde Kors opskriften på.

Læs mere her