Historien bag Ferielejrene

Hver sommer deltager mere end 1100 børn og unge i Ungdommens Røde Kors’ ferielejre. De kommer fra alle dele af landet, er fra 7-18 år og har kun én ting til fælles – de har alle behov for en ferie fyldt med gode oplevelser. Her får du – med hjælp fra tidligere formand for Ferielejrudvalget, Anne Halkjær Johnsson – historien bag det populære initiativ.

Af Julie Damgaard, juli 2010

Ungdommens Røde Kors afholdte sin første ferielejr i 1964, og siden har initiativet har siden bredt sig støt. I begyndelsen var deltagerne primært handicappede, men i takt med at mange handicaporganisationer er begyndt at afholde deres egne lejremed årene er antallet af tilmeldte med fysiske handicap blevet mindre og mindre. I stedet tiltrækker ferielejrene nu de såkaldte 'sociale børn og unge', som er en blandet flok. Nogle er voldsomt udreagerende, både verbalt og fysisk, andre er indelukkede og meget lidt sociale. De bærer hver især rundt på en tung bagage, og det stiller naturligt store krav til de mange frivillige, der hvert år melder sig til at tage en tørn på en af lejrene.

Deltagerne
Deltagerne på Ungdommens Røde Kors’ 15 børnelejre er i alderen 7-13 år. Og lidt ældre på de to ungdomslejre, hvor aldersgrænsen går ved 18. Børnelejrene henter deres deltagere fra præcist definerede geografiske områder og deler dermed landet mellem sig. Ungdomslejrene modtager derimod børn fra hele Danmark. Udvælgelsen foregår ved, at de respektive lejrkoordinatorer i begyndelsen af året henvender sig til kommunernes socialforvaltninger og andre, der tidligere har sendt børn af sted, og giver oplysninger om sommerens lokale tiltag. Herefter er det op til disse aktører at bedømme, hvilke børn de mener, der har mest behov for at komme lidt væk. Tilmeldingen går efter ´først til mølle-princippet´, da der hvert år er flere tilmeldinger, end der er pladser. Børnenes pladser betales af kommunerne, som indstiller dem eller af Røde Kors´ lokalafdelinger.  I enkelte tyilfælde betaler forældrene selv

Hvad betyder det for børnene at være af sted sådan en uge?

AHJ: Det selvtillids-boost, børnene får på sådan en uge, kan mærkes, når de kommer hjem. Mange får venskaber, der varer hele (ungdoms)livet, nogle får kærester. Og andre igen opdager, at der er voksne, der gider være sammen med dem uden at få penge for det – i modsætning til ’de professionelle i systemet’. Endelig oplever børnene, at der er nogen, som står i samme situation som dem – dette gælder for eksempel på den særlige lejr for børn af indsatte – og som kan nikke genkendende til deres historie. Grundlæggende er ønsket med ferielejrene , at alle børnene får en god oplevelse.

Lejrene
De fleste lejre har ikke nogen bestemt profil, men skifter i stedet tema fra år til år. Det kan for eksmepel være cirkus, western, rollespil, Star Wars’ eller Jackass-tema. Én lejr, nemlig Stjernelejren, sætter imidlertid fokus på Idræt og Sundhed og to lejre – én børne- og én ungdomslejr – kører efter ’primi’-konceptet, hvor alle sover i telt, og maden laves over bål. Lejrene afholdes gerne i spejderhytter eller på efterskoler, og der deltager i gennemsnit 50-60 børn. De indkvarteres i mindre grupper i køjeværelser med 4-8 på hvert værelse, på sovesale eller i telte. Det samme gør hjælperne.

Hvilke aktiviteter er der?

AHJ: Der bliver sørget godt for underholdningen, blandt andet i form af Ringenes Herre-løb, workshops, strand-dage og sports-dage med både traditionelle sportsgrene og alternative discipliner, farmer-dage, cirkus-dage, perle-biks, tøse-hygge-dage og tilsvarende drengerøvsdage. De fleste lejre har også en dag ud af huset, hvor børnene tager i sommerland, på bondegårdsbesøg, ud at sejle, i svømmehal eller på brandstation. Og så er der de populære besøg af vikinger, ryttere, tryllekunstnere, dansere og mange andre. Alt dette kan lade sig gøre, fordi lejrene søger midler hos fonde i lokalområdet, og der endvidere fundraises fra centralt hold i Ungdommens Røde Kors, hvorfra pengene siden fordeles.

Hjælperne
Hvor mange frivillige deltager normalt på en lejr?

AHJ: Der er typisk én frivillig hjælper til to børn, og med omkring 50 børn kræver det en del frivillige, som har lyst til at bruge en uge af deres sommer på at lege og skabe gode minder. De frivillige, der sædvanligvis er 20-30 år, udvælges via ansøgninger og bliver derefter tilbudt at deltage på et introduktionskursus, hvor de får mulighed for at afprøve om ferielejr-konceptet er noget for dem. Her bliver de sat ind i, hvordan lejren afvikles, hvilke typer børn, der som oftest deltager – og de møder lejrledelsen. Lejrledelsen får samtidig chance for at se de kommende hjælpere an. Blandt de frivillige er mange gengangere, der vender tilbage flere år i træk, og som får mindst lige så meget ud af det som børnene. Nye hjælpere kommer gerne til, fordi de har hørt de gode historier fra garvede frivillige og nu selv vil give en hånd med, men der annonceres også efter frivillige kræfter i blandt andet Ud&Se.

Styregruppen
Hver lejr har en styregruppe, der planlægger lejren. Styregruppen består af 2-4 lejrledere, nogle lejrleder-assistenter, der er ved at uddanne sig til ledere, og en koordinator. Lejrledere og lejrassistenter står typisk for alt det praktiske vedrørende lejren, herunder kontakt til lejrstedet, bustransport, udvælgelse af hjælpere og ikke mindst afholdelse af den forberedelses-weekend, hvor lejrens indhold planlægges og hjælperne får en grundig introduktion til de børn, der skal deltage. Koordinatoren fungerer heroverfor som kontaktperson til indstillerne og tager imod betaling ved tilmelding. Koordinatoren er i det hele taget ansvarlig for at holde styr på budgettet og senere hen også at lave regnskab.

I modsætning til lejrleder-aspiranterne, der efter minimum to år som frivillige hjælpere, tager ferielejr-regiets egen 1-årige lejrleder-uddannelse, har koordinatorerne ingen uddannelse indenfor regiet. En ny koordinator oplæres i stedet af en nuværende, inden denne stopper. Eller lejrlederen vejleder koordinatoren, idet pensum på lejrlederuddannelsen også indeholder koordinator-opgaver.

Lejrledernes ’skoling’ lyder omfattende…

AHJ: Lejrlederne kommer med en solid uddannelse. FLU, Ferielejrudvalget, sikrer kontinuerligt, at de uddannede lejrledere lever op til de høje kvalitetskrav, der stilles til ferielejrenes afholdelse. For at blive lejrleder skal man indstilles til uddannelsen af en nuværende lejrleder og gennemføre en række opgaver samt tre weekend-kurser. Det er blandt andet lejrledelsens job at være opmærksom på, om der er nogle særlige børn, som kræver at der skal sættes flere hjælperkræfter ind. Ingen nye hjælpere må stå alene med de ’svære børn’, og opstår der alligevel en spidsbelastningssituation, kan lejrledelsen trække på Dansk Røde Kors' psykolog-beredskab. Således kan alle frivillige få hjælp både under og efter lejren. Det er der hvert år en lille håndfuld, der benytter sig af. Det er hårdt at være af sted. Men samtidig sjovt. Og altid givende.

Læs mere om ferielejrene.