Frivillighed er andet end at rense toiletter

Frivilligheden var i højsædet, da URK Præsenterer for første gang åbnede dørene til et brag af en koncert i de stemningsfyldte lokaler på Headquarters. Mikkel Møl, Waldo and Marsha og Lydmor spillede for at sætte fokus på frivilligheden. To frivillige fik en kort snak med hver af de tre upcoming bands om deres forhold til frivilligt arbejde, musik og politik.

Af Lise Østergaard og Anders Boisen, december 2011

Tag stilling og gør noget for verden
Med sin akustiske guitar og hjemmestrikkede poplyrik indleder Mikkel Møl aftenens arrangement. Saligt vuggende i takt til den rytmiske strumming og melodiske fingerspil, har publikum efterhånden indfundet sig i sofagrupperne rundt omkring på spillestedet.

En ubestemmelig faktor, måske den dæmpede belysning eller intime atmosfære, understreger en næsten meditativ, zen-agtig eftertænksomhed i det lavloftede rum. En eftertænksomhed, som også afspejler sig i musikerens tekstunivers, der både omfatter personlige narrativer, men også samfundskritiske skildringer.

”Jeg synes for eksempel at hele reality-bølgen er problematisk, fordi man kan blive kendt for at være dem, som tog ned på et hotel og knaldede,” påpegede han tidligere på aftenen, hvor vi havde indtaget et par bløde lænestole.

”Det er ikke fordi, jeg skriver 70’er-agtige politiske slagsange, men jeg forsøger at skrive noget, folk kan tage med sig og tænke over. Nogle gange er det med en ironisk vinkel på sangene, så de både rummer humor og alvor.

For mig handler det nok i bund og grund om at tage stilling og gøre noget for verden, når man har mulighed for det,” fortsætter Mikkel, der i øjeblikket bruger en del tid i studiet sammen med sit band for at klargøre en række mere rockede numre til deres næste ep.

Frivilligt arbejde er som et eventyr
Lydmor hænger ud oppe i baren. ”Jeg er faktisk lidt spændt på at spille i aften,” indleder hun lidt efter, mens en forventningsfuld gnist antydes i de mørke øjne.

”Normalt spiller jeg med fuld band, men i aften bliver det et mere stille og intimt setup,” fortsætter hun, mens hun kaster et blik ud over det eftermiddagstomme dansegulv, hvor Waldo og Marsha-oktetten med beundringsværdigt gåpåmod forsøger at finde plads til alt deres gear på scenen.

Aarhuspigen er for nyligt blev signet af Copenhagen Records og er efter planen pladeaktuel til marts, hvor danskerne må berede sig på en sand lydmur af elektronisk beatmusik fortalt gennem åbenhjertigt lyrik.

”Det med at synge politisk er dog ikke noget, jeg gør i – det er ikke derfor, jeg er her i aften,” bemærker Lydmor, som også tidligere har beskæftiget sig en del med frivilligt arbejde – faktisk blev selve navnet angiveligt undfanget i en campingvogn i forbindelse med et projekt i Frontløberne.

”Men det er fedt at støtte op om frivilligt arbejde. Jeg tror bare det er vigtigt at gøre opmærksom på, at frivilligt arbejde er andet og mere end at stå i baren eller rense toiletter. Jeg synes, det kunne være sejt, hvis man gav det en klang, der lyder mere af eventyr, og hvor spændende det egentligt kan være”.

Lysten til at lave noget der er godt
Som rosinen i pølseenden finder vi Waldo and Marsha, der alle slænger sig i sofaerne og forsøger at samle energi til aftenens koncert. To af gutterne er dog hurtigt på banen, da det var tid til at finde ud af, hvem fra indie/grunge-oktetten vi skulle tale med.

I starten går det dog mest ud på ballade, indtil emnet bliver drejet over på frivillighed. ”Nu kan vi endelig gøre noget”, indleder Niklas, understreget af at det de oftest kan bidrage med til frivillighed sker gennem ord. Med et lille smil påpeger Viktor, at det er en ret let måde at hjælpe på.

”Det er en uskøn holdning til kunst,” fastslår Viktor da vi spørger ind til deres holdning om politik i musik. Ligesom Lydmor holder de sig fra at lave musik præget af politiske holdninger. Formålet med deres musik er ikke at sende budskaber, formålet er blot at skabe noget, der er rart at lytte til.

Det at lave musik, ”det er jo bare lysten til at lave noget, der er godt,” siger Viktor smågrinende mens han tilføjer, at han egentlig ikke ved hvorfor.

Det er vel også, hvad der afspejler sig i mange frivillige, at de ikke helt ved hvorfor, de ved bare, at de gerne vil gøre noget godt. En morale, der må siges at flette sig nydeligt ind i aftenens kontekst, hvor det for en gangs skyld ikke er hverken penge eller politik, det handler om.

I stedet kunne man sige, at det er en hyldest til ideen om, at man nogle gange giver den største hjælp med bare at gøre det, man er god til – hvad enten man er kunstner, frivilligarbejder eller noget helt tredje.

Læs mere om Ungdommens Røde Kors Aarhus