Fra solo til sammenhold
På forårsmødet 2011 udnævnte Ungdommens Røde Kors 150 frivillige til ambassadører for organisationen. Nu gælder det om at finde Ungdommens Røde Kors-gejsten. Er det nok at sætte et rødt metalkors fast på trøjen, når den indre URK’er skal findes frem? Ivan kommer svaret nærmere, når han fortæller om rollen som ambassadør.
Af Edyta Marta Gawron, marts 2011
Sandwichpapir krølles sammen og skratter bag os. Vi sidder på jorden, på de hårde stenfliser uden for spisesalen, mens Ivan med en lille træpind borer en revne mellem to fliser. Solen tvinger ham til at knibe øjnene tæt sammen, så øjenbrynene kommer nærmere hinanden. Han slipper pinden og viser mig det lille metalkors, som sidder fast på brystet af hans grå sweater:
”Vi har jo fået det her batch. Det giver et lille skridt opad i forhold til et tilhørsforhold til Ungdommens Røde Kors. Men det gør det, fordi det er et symbol på noget andet”.
Korset er med til at symbolisere relationer og fællesskab – noget, som ifølge Ivan ikke altid skinner igennem i dagligdagen hos Ungdommens Røde Kors.
”I hverdagen er man isoleret”
”Jeg synes, det giver en stor tilfredsstillelse at være frivillig. Jeg er med i fotogruppen, og jeg nyder at tage billeder. Det er min hobby, og så bruger jeg den i mit frivillige arbejde. Men man føler ikke fællesskabet i de enkelte grupper. Der er man isoleret. Vi mødes engang imellem, men ellers kører man solo”.
Som ambassadør skal man finde Ungdommens Røde Kors-gejsten frem og være et ansigt udadtil, men det kan være svært, når man ikke altid føler et tilhørsforhold til organisationen. Det bliver der dog, ifølge Ivan, lavet om på, på forårsmødet:
”Jeg tog med på forårsmødet, fordi jeg godt kunne tænke mig at lære nogen at kende. Det giver en forbindelse til Ungdommens Røde Kors at være med her. Man føler fællesskabet hundrede procent, og når man lærer nogen at kende, kan man også bedre forholde sig til organisationen. Hele Ungdommens Røde Kors er jo udgjort af mennesker, og har du en relation til dem, har du en relation til Ungdommens Røde Kors. Det gør, at man bliver i organisationen og bliver en del af Ungdommens Røde Kors-identiteten”.
”Hvad giver det dig som frivillig, og nu også som ambassadør, at være med her?”
”Jeg får et helhedsbillede. En idé om og et billede af, at der er en hel organisation bagved det. Så kan jeg inkorporere det i mit arbejde, så det giver mening i forhold til de andres arbejde. I fotogruppen skal vi selv søge de aktiviteter, vi skal tage billeder af. Det har jeg fået indblik i efter den her weekend, og jeg kan relatere til det på en anden måde”.
Ud over et landkort over de forskellige aktiviteter og grupper i Ungdommens Røde Kors forklarer Ivan, hvad han kan tage med hjem fra den workshop, han deltog i:
”Jeg deltog i workshoppen ’Mangfoldighed i frivilliglivet’, hvor vi fik hjælp til at sætte ord på nogle ting. Der lærte jeg noget om, at vi skal nytænke os selv og den måde, vi gør tingene på. Vi skal ikke bare gøre, som vi plejer, men spørge os selv, hvorfor vi gør, som vi gør. Så man bliver helt sikkert en bedre frivillig af at være med her - både fagligt og socialt”.
Ivan er ikke i tvivl om, at det giver ham noget at være frivillig i Ungdommens Røde Kors. Men som ambassadør handler det om at overbevise andre om, at de skal gøre det samme. Det er forår, og de frivillige ambassadører skal så frø, for der skal flere URK’ere til. En opgave, der lader til at være lettere efter forårsmødet, fordi man, ifølge Ivan ”har et andet forhold til Ungdommens Røde Kors, når man kommer hjem herfra”.
Du kan se billeder fra Ungdommens Røde Kors’ forårsmøde 2011 i vores fotoarkiv.
Læs også artiklen Bringing the movement out there om forårsmødet 2011.
