Et samarbejde, der opfylder drømme

Vis på kort

HR-gruppen for Ungdommens Røde Kors i region Hovedstaden har mange drømme og forhåbninger om at klæde de frivillige på med faglige kompetencer, så det daglige arbejde på de forskellige aktiviteter bliver lettere, og de frivillige bliver gladere for deres arbejde. HR Hovedstadens drømme bliver til virkelighed med hjælp fra et succesfuldt virksomhedssamarbejde.

Af Line Woeldike, april 2011

I HR Hovedstaden har vi længe haft en drøm. En drøm om at gøre det federe at være frivillig i Ungdommens Røde Kors ved at tilbyde arrangementer, der kan være med til at fremme personlig udvikling, motivation og vidensdeling på tværs af aktiviteterne. Med inspiration fra HR Hovedstadens spørgeskemaundersøgelse, aktivitetsbesøg og interviews fra sidste år, har vi en masse idéer til emner, som kan gøre de frivillige i Ungdommens Røde Kors bedre til for eksempel konflikthåndtering, kommunikation og forståelsen, af hvad der driver børn og unge.

Fra idé til virkelighed

Emnerne omsættes til arrangementer såsom kurser, workshops eller måske en brunch med et fagligt oplæg og diskussion. Men drømmene er svære at gøre til virkelighed uden de store summer af penge. Men her kommer Ungdommens Røde Kors’ sekretariat til undsætning, da de netop har lavet en virksomhedsaftale med Novozymes A/S. Novozymes’ afdeling, People & Organisation vil gerne bidrage med faglig viden og oplæg, så vi i HR Hovedstaden kan få opfyldt nogle af vores drømme.

I samarbejde med to dygtige medarbejdere fra Novozymes har HR Hovedstaden designet indhold til fire forskellige arrangementer for hovedstadens aktivitetsledere. De to første arrangementer ”Coaching og motivation” og ”Konflikthåndtering” er allerede afholdt – og med stor succes. Arrangementerne er en blanding af faglige oplæg, små opgaver og diskussioner om det pågældende emne.

Faglige indspark og entusiasme

Novozymes’ medarbejderne er gode til at sætte sig ind i det frivillige arbejde og inddrager de deltagende aktivitetsledere, som løbende har mulighed for at fortælle og bidrage med egne oplevelser og erfaringer fra dagligdagen i Ungdommens Røde Kors. De konkrete eksempler bliver diskuteret og sat i forhold til de faglige indspark, Novozymes har introduceret og forklaret.

Stemningen til arrangementerne er god – hyggelig og livlig. Selv i aftensmadspausen bliver der snakket videre om emnerne, samtidig med at aktivitetslederne lærer hinanden bedre at kende. Succesen omkring arrangementerne er stor, og deltagerne giver positiv feedback og vil gerne have mere.

Succesen gentages

Og der er mere på vej. Der er nemlig stadig to arrangementer tilbage i samarbejdet med Novozymes. Emnerne for de to sidste arrangementer er ”Den svære samtale” og ”Grundlæggende ledelse”.

I HR Hovedstaden har vi mange drømme og vil fortsat arbejde for at oprette flere givende arrangementer for de frivillige i Ungdommens Røde Kors. Virksomhedssamarbejdet er et godt eksempel på, hvordan Ungdommens Røde Kors kan få positive ting ud af samarbejdet med virksomhederne. Med hjælp fra dygtige fagfolk og deres villighed til at engagere sig i frivilligt arbejde, kan vi nemlig komme tættere på at få realiseret en af vores fornemmeste opgaver - at skabe en organisation, hvor de frivillige fortsat udvikler sig og hele tiden bliver både sejere og gladere for deres frivillige arbejde i Ungdommens Røde Kors.


Læs mere om HR Hovedstaden
Læs mere om vores CSR-partnerskaber
Find kurser og arrangementer, der kan give dig viden og kompetencer til dit frivillige arbejde i URK Academy.

Denne artikel er tagget med:

VEBS - en nærdødsoplevelse

Valbys Ekstraordinære Børneshow samler årligt unge talenter fra alle kanter af Valby. På trods af sin popularitet blandt Valbys børn og unge, har showet haft en usikker fremtid på grund af mangel på frivillige kræfter. Nu arbejdes der målrettet på at samle frivillige til at skabe endnu en aften i talenternes tegn.

Læs mere her

Tredive lande taler højere end ét

To af vores frivillige var med, da EURCYN - netværket af Røde Kors’ ungdomsorganisationer i Europa - mødtes for at lægge sidste hånd på netværkets fælles holdning til migration.

Læs mere her

Semine er ét af frivillighedens ansigter

Semine er en rejseglad pige, der elsker at hygge sig med sine venner. Og så er hun ungdomsfrivilig i Uganda.

Læs mere her

Kursus hjælper frivillige på rette vej

Hvad gør man, når et barn fortæller, at han bliver slået derhjemme? Hvordan håndterer man en situation med hash, og hvad nu hvis et barn bliver mistænkt for at stjæle? Det var blot nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret på Ungdommens Røde Kors’ introkursus for ferielejransøgere i Odense.

Læs mere her

Julehygge på Kongelunden

Hvordan skaber man julehygge for børn, der bor på et asylcenter? Det giver en gruppe frivillige fra Ungdommens Røde Kors opskriften på.

Læs mere her

EN SJOV AFTEN PÅ RIGSHOSPITALET

Otte frivillige komikere, en masse forventningsfulde ansigter og råhygge var opskriften på en succesfuld aften, da Hr. Berg inviterede langtidssyge unge til stand-up i den hyggelige café på Rigshospitalet.

Læs mere her