ET FRIRUM MERE VÆRD END PENGE OG DIAMANTER
Spilopperne er aktiviteter for børn, der bor på krisecentre. De frivillige fra Ungdommens Røde Kors er der af lyst for at give børnene to timers frirum om ugen. To timer der betyder mere for børnene, end man tror.
Af Malene Jensen, november 2011
På en solskinsdag i oktober er jeg på vej. Jeg har fået besked om, at jeg ikke må røbe tidspunktet. Jeg kan heller ikke fortælle præcist, hvor jeg er på vej hen eller nævne nogle navne. Nej, det er ikke fordi jeg er på vej til en hemmelig udveksling af penge eller diamanter. Jeg er på vej for at pynte æsker og bage scones.
Følelsen af at være på vej til noget hemmeligt forsvinder og erstattes af forventning, da jeg ankommer. Modtagelsen sker af en frivillig, der har favnen fuld af kreative ting og sager. To piger står allerede klar ved døren. De fortæller, at de har glædet sig, og jeg forstår snart hvor meget og hvorfor.
Børnene får lov til at være børn
Spilopperne tilbyder en ugentlig hyggedag for børn mellem fire og ni år, der bor på krisecentre. Der er ifølge de frivillige tale om børn, der godt kan have brug for et frirum. Et rum hvor de kan få lov at være børn. Noget der til daglig ikke altid er tid og overskud til. Hos Spilopperne kan de slappe af.
"Vi ved ikke noget om børnenes baggrund, og det er måske meget godt," siger en frivillig. "Vi gør det her, fordi vi har lyst," suppleres der. Det falder helt i tråd med stemningen på aftenen. Børnene får lov til at klippe og klistre, ælte og hakke, uden at der ligger noget bag. Der er kun et ønske om at give børnene lov til at være børn.
Ingen af de frivillige er der af faglige årsager. Der er ikke tale om pædagoger, men omgangen med børnene bliver dog ikke mindre professionel af den grund. Alle kender reglerne, der bliver håndhævet med naturlig selvfølgelighed. Ingen grimme ord, ingen vold; man behandler hinanden pænt.
Betydningen af en kanelsnegl
I løbet af aftenen må der dog flere gange siges undskyld. Nogle gange kan det være svært at huske, at man ikke skal male på en andens kasse eller tage en andens chokolade. Men det hele går nok. Der er hele tiden en voksen klar til tålmodigt men konsekvent at minde om reglerne og håndtere de reaktioner, der kan være svære for børnene selv at forstå.
Undervejs mellem glimmer og klistermærker får jeg talt med flere af børnene om, hvad Spilopperne egentligt betyder for dem. Jeg hører mange historier om alt det sjove, de har lavet. De har været på tur, de laver løbeleg, maler, laver pizza og rollespilsvåben. En pige fortæller ivrigt om dengang, de bagte kanelsnegle.
For en der er vokset op med en ugentligt bagedag, virker kanelsnegle ikke som det helt store, men det var en stor oplevelse for denne pige. Det er først her, at det går op for mig, hvad det egentligt er, Spilopperne gør for børnene. Her får de lov til bare at have det sjovt og være børn. For nogle kan en kanelsnegl gøre en stor forskel.
Det handler om to gode timer om ugen
Flere gange mindes jeg af de frivillige om, at jeg ikke må nævne navne, steder og tidspunkter i denne artikel. Jeg forstår hvorfor. De frivillige ved, at det frirum, Spilopperne giver børnene, er mere værd end penge og diamanter. De frivillige kender ikke børnenes baggrund, men de ved, at børnene bor på krisecenter, og de behøver heller ikke vide mere end det.
Da aftenen er slut, tager børnene deres kasser med hjem. De er stolte. Om en uge er der igen mere sjov, for der er Spilopperne tilbage. En frivillig siger, da de voksne står tilbage og stilheden har meldt sig i lokalet: "Vi er her jo for børnenes skyld. For at give dem to gode timer om ugen."
Læs mere om Spilopperne
