Ensomhed er ikke kun for de udvalgte

Vis på kort

Ensomhed er ikke forbeholdt generte og isolerede unge. Følelsen rammer også unge, der til daglig er omgivet af venner, kolleger og familie. Og tit bliver det et alvorligt problem for de unge at slås med. Ensomhed opleves af mange som et tabubelagt emne, og derfor mangler de unge tit fortrolige at dele deres tanker med. Denne fortrolighed er netop, hvad Ungdommens Røde Kors’ aktivitet Ensom Ung handler om.

Af Birgitte Zmylon, marts 2011

Danske unge kan blive lige hvad de har lyst til, men risikerer ikke at blive til noget overhovedet. I en tid, hvor der er meget fokus på det ydre, og på popularitet og netværk, er netop færdigheder i at skabe kontakt og sociale netværk et problem for mange unge. Lavt selvværd og en følelse af ensomhed bliver en realitet for et stigende antal unge.

Sådan lyder budskabet i en artikel fra Højskolebladet i januar 2010, og billedet af nutidens unge genkendes i høj grad af de frivillige på Ungdommens Røde Kors’ aktivitet Ensom Ung.

”Det er ikke kun generte og isolerede unge, der føler sig ensomme. Masser af unge, der i hverdagen er omgivet af familie, kolleger og skolekammerater, rammes af følelsen, og ofte er det i samvær med andre, at ensomheden føles størst,” fortæller Nete, som er frivillig på Ensom Ung.

Ifølge Nete mangler disse unge ofte en fortrolig at dele deres tanker og følelser omkring ensomheden med, og det er lige netop, hvad projektet Ensom Ung tilbyder dem.

Du er ikke alene
De frivillige i Ensom Ung i København hjælper nye brugere i gang, første gang de logger ind på Ensom Ung’s chat, og guider dem til at komme i kontakt med de andre unge, der kan relatere til deres situation. Der er også altid mulighed for at chatte med en frivillig, men det meste af kommunikationen foregår mellem brugerne, når de er kommet ind på Ensom Ung’s chatroom.

”Ofte er det en stor lettelse for de unge at opdage, at der rent faktisk sidder andre i samme situation,” siger Nete.

Og behovet for chatten eksisterer i høj grad.

”Hver gang linjen er åben, er der ti til femten faste brugere, og der er altid et par nye, som udforsker chatten, hver gang den er åben. Nogle henvender sig kun en enkelt gang, mens andre kommer tilbage, og bliver mere eller mindre faste brugere af chatten.”

Arrangementer uden for chatten

De frivillige laver også forskellige arrangementer for de unge. Det bliver som regel til mellem seks og otte arrangementer om året. Arrangementerne er gratis for de unge og meget forskelligartede - fra den årlige julefrokost til en tur på café eller en gåtur i Tivoli. Her kan de unge mødes for at få sat ansigter på både de frivillige og de andre brugere af chatten.

De unge bliver taget med på råd, når der skal planlægges et nyt arrangement. Hvis de har idéer til et arrangement, bliver de hørt. Det er dog de frivillige, der i sidste ende planlægger arrangementerne, og på den måde er overraskelsesmomentet stadig i behold.

Virkeligheden skaber tilhørsforhold

For nogle unge udvikler mødet med dem, de kender fra chatten, sig til et endnu tættere forhold, mens det for andre kan være alt for grænseoverskridende.

”På nettet er brugerne anonyme, og det kan for mange være en tryghed”, siger Nete. ”Der er blevet skabt nære venskaber og endda kærestepar gennem Ensom Ung i København. Også når de unge har etableret nye netværk og fundet én eller flere fortrolige ved hjælp af denne hjælp til selvhjælp, logger de alligevel på med jævne mellemrum, for Ensom Ung er blevet en vigtig del af deres nye netværk.”


Læs mere om Ensom Ung

Denne artikel er tagget med:

Den sidste hjælpende hånd

I mentorprojektet Connect hjælper frivillige fra Ungdommens Røde Kors udsatte kvinder med at komme trygt ind i en sikker og fornuftig tilværelse. I Aarhus var det en hård opstart, men troen på projektet forsvandt aldrig.

Læs mere her

Sandra er ét af frivillighedens ansigter

Sandra er en sporty pige der elsker at hænge ud med sine venner. Og så er hun frivillig på mentorprojektet Solskinsunge.

Læs mere her

Når man ikke har råd til at være barn

Hvad er fattigdom for dig? Det spørgsmål var frivillige fra Ungdommens Røde Kors taget på gaden for at få folk til at tænke over. De brugte den københavnske kulturnat til at gøre opmærksom på børnefattigdom i Danmark.

Læs mere her

Snak på de unges præmisser

Ung på Linje/UngOnline fungerer som et ung-til-ung projekt, hvor samtalen er anonym og de unge er i fokus.

Læs mere her

At græde på skrift

Selvom man skulle tro, at det var mere upersonligt at 'græde på skrift', har brugerne faktisk ofte lettere ved at åbne op på Ungdommens Røde Kors' chat UngOnline.

Læs mere her

Fra solo til sammenhold

Er det nok at sætte et rødt metalkors fast på trøjen, når den indre URK’er skal findes frem? En nyudnævnt ambassadør for Ungdommens Røde Kors giver sit bud på, hvad det er, der skaber Ungdommens Røde Kors-gejsten.

Læs mere her