En lille julepause med stor betydning

Vis på kort

Nissepigerne fra Ungdommens Røde Kors besøgte for tredje år i træk børnecancerafdelingen på Sygehus Nord i Aalborg og delte julegaver ud til de syge børn og deres søskende. Det lykkedes nissepigerne at fremtrylle smil hos de indlagte børn, så de for en stund kunne glemme alt om en hverdag, der er præget af sygdom og hospitalssenge.

Af Sandra Helms, december 2011

Bare fordi man skal tilbringe juletiden på hospitalet, betyder det ikke, at der ikke kan opstå julestemningen blandt børn, forældre og sygeplejersker. Besøget af nissepigerne gav børnene julelys i øjnene. En af drengene udtrykte endda, hvor heldig han var at have været på sygehuset netop den dag.

Juleoverraskelser
Nissepigernes besøg skulle være en overraskelse, så børnene på Pia Salves afdeling havde ikke fået noget at vide på forhånd. Men da nissepigerne kom til den næste børneafdeling, havde rygtet om nissepigernes besøg allerede spredt sig.

En række børn kiggede nysgerrige ud af deres værelser sammen med deres forældre. Det kunne tydeligt mærkes, at julestemningen langsomt spredtes på børnecancerafdelingen. En af drengene fik en pakke legetøjsbiler, som han straks åbnede og ivrigt testede på sygehusgangen.

En glædelig tradition
Nissepigernes besøg på de tre børneafdelinger gav børnene mulighed for at komme på andre tanker og komme i julestemning. Nogle af børnene havde fået at vide, at der ventede en overraskelse senere på dagen. Dette gav dem noget at glæde sig til og gjorde det forhåbentligt en lille smule lettere at komme igennem dagen.

Efter julebesøget udtalte formanden for Ungdommens Røde Kors i Aalborg, Kathrine Glindvad Nielsen, at det havde været en meget vellykket tur igennem de forskellige sygehusafdelinger, og at det havde været dejligt at se børnene smile, live op og glemme sygdommen for en kort stund.

Ungdommens Røde Kors har gjort det til en tradition at besøge børneafdelingerne i juletiden og ser allerede frem til at komme på besøg igen i 2012. Gaverne var donationer fra lokale forretninger og Ungdommens Røde Kors’ Børnemix.

Besøget skabte stor glæde, og børnene hyggede sig i høj grad. Stemningen på værelserne og gangene blev fyldt med glæde og julehygge. En lille pause fra sygdom med stor betydning.


Læs mere om Ungdommens Røde Kors Aalborg

Denne artikel er tagget med:

I praktik som frivillig

Børnemix, stearindrypning og genbrugstøj. Byrådspolitikeren Felix Henriksen fra Aalborg prøvede kræfter med lidt af hvert, da han var i praktik som frivillig for en dag.

Læs mere her

Nissepiger på besøg

2-årige Sylvester lyste straks op, da han så de 4 nissepiger komme ind på hans stue på Aalborg Sygehus’ børneafdeling. Det er spændende, men også en lille smule mystisk, når der sådan kommer 4 piger med røde kjoler og nissehuer forbi.

Læs mere her

Jul på sygehuset

Set med barneøjne er julen nok én af årets allervigtigste begivenheder. Kan det lade sig gøre at få liv i juleglæden, når man som barn tilbringer juleaften i en hospitalsseng?

Læs mere her

Støttepædagoger gik i luften for Ungdommens Røde Kors

Radiostationen ANR i Aalborg dedikerede en hel uges morgensendetid til at samle ind til Ungdommens Røde Kors. I den gode sags tjeneste gik rapperen Niarn, komikeren Geo og skuespilleren Anne Kejser i luften under navnet Støttepædagogerne. Det resulterede i 262.000 kroner til arbejdet for udsatte børn og unge.

Læs mere her