Du er fantastisk – husk det!

Vis på kort

Der er ingen grund til at sammenligne sig med Angelina Jolie, Beyoncé og pigerne fra Top Model. Den eneste du skal sammenligne dig med, er dig selv, men det er piger alt for dårlige til at huske.

Af Mette Winkler, oktober 2009

”Kig dig selv i spejlet, og sig du er fantastisk. Gør det tre gange og så virker idéen pludselig ikke så tosset.” Det er skuespiller Mathilde Norholts råd til piger, der, af den ene eller anden årsag, ikke føler sig specielle på den gode måde. Mathilde Norholt fortalte om sine egne erfaringer om mobning ved arrangementet ”Make your voice heard,” der satte fokus på pigers tabuer og dilemmaer den 23. september.

Tøsesnakken foregik på Ungdommens Røde Kors’ Café Zusammen og kunne have skræmt enhver fyr væk. Han kunne i hvert fald have fået bekræftet sine fordomme: Ja, piger snakker og snakker - og denne aften med fokus på tabuer og problemer.

I pigers verdener betyder det noget at være populær, at gå i det rigtige tøj og at følge flokken, så man ikke skiller sig ud på en uheldig måde. Alt for sent finder man ud af, at det er ok at være anderledes. Faktisk er det slet ikke til at slå igennem som voksen, hvis man har gemt alle sine særpræg af vejen i et forsøg på at tilpasse sig normen. Det gælder om at dyrke sine interesser, også selvom de ikke falder under kategorien af den typiske teenagehobby. Det er fantastisk at være sig selv. Det blev konklusionen på arrangementet, der var stablet på benene af Libresse i samarbejde med holdet bag den anonyme telefonlinje og chat, Ung På Linie og Bazar.

Få din stemme hørt med Ung På Linie
Omkring 40 piger var mødt op for at komme Janteloven til livs og tale tabuer ihjel. Arrangementet er, ifølge Ditte Clausen, kommunikationskonsulent på Libresse: ”et slag for en mere åben debat, og en måde at sprede budskabet om alle de anonyme fora og hjælpelinjer man frit kan benytte, hvis man har brug for at læsse af til nogen, der står helt uden for sagens kerne.”

Der var oplæg fra blandt andre Celina Gullits fra Ung På Linie, der fortalte om friheden ved at bruge en anonym linje til at lette sit hjerte. Ung På Linie får omkring 4000 opkald om året og langt de fleste er fra piger. 

Katrine Memberg, chefredaktør på Bazar, fortalte om at blive voksen for hurtigt, mens forfatter og psykoterapeut Odile Poulsen talte om at gennemgå samtlige af pigers skrækscenarier for derefter i årevis ikke at fortælle dem til nogen, simpelthen fordi temaer som fx prostitution og voldtægt er tabu.  Blogger og forfatter Charlotte Haase, bedre kendt som Spacemermaid, talte om sine erfaringer med anonymt at tale om hvad som helst på sin blog.

Følelser på auktion
Pigerne sluttede aftenen af med at udtrykke sig på et stort lærred. Aftenens emner danner ramme for pigernes tegninger, der giver et billede af en blandet stemning. Det er svært at være pige, men også fantastisk – billedet rummer det hele. Det bliver auktioneret på QXL.

Denne artikel er tagget med:

Frivilligt arbejde giver udsyn og indblik

Med det ambitiøse partnerskab 'væk fra kanten' støtter Egmont Fonden 8 af Ungdommens Røde Kors' aktiviteter, men lige så vigtigt er det at kompetenceudvikle de frivillige ildsjæle, der hver dag gør en indsats.

Læs mere her

Publikumsreportage: URK Præsenterer

Over 100 mennesker havde fundet vej til spillestedet HeadQuarters i Aarhus, da ”URK præsenterer” for første gang løb af stablen. En god mulighed for at spørge publikum om deres kendskab Ungdommens Røde Kors.

Læs mere her

Den fedeste måde at støtte på

PalBal Vol. 2 blev med lysshow, god musik og stemning en succes, der skal støtte palæstinensiske børn og unge. Den fedeste måde at støtte på.

Læs mere her

Vindersmilet – tab og vind med samme smil

For andet år i træk har Oral-B arbejdet sammen med Ungdommens Røde Kors for at formidle budskabet om, at et vindersmil ikke handler om overflade, men om den indstilling der ligger bag smilet.

Læs mere her

Frivillighed er andet end at rense toiletter

I Aarhus spillede Mikkel Møl, Waldo and Marsha og Lydmor til fordel for Ungdommens Røde Kors. Men hvad er deres eget forhold til frivilligt arbejde?

Læs mere her

Kammeradvokaten støtter udsatte børn og unge

Hvad har en humanitær ungdoms- og børneorganisation til fælles med et advokatfirma? Fælles værdier er hjørnestenen i samarbejdet mellem Kammeradvokaten og Ungdommens Røde Kors.

Læs mere her