Djævelens advokat

Hvordan er det egentlig at være flygtning? Hvad sker der, når en familie på grund af sult, krig eller naturkatastrofer må forlade deres hjemland og begive sig ud på lange, og ofte meget farlige rejser, for at skabe sig en bedre fremtid? Dette kan være svært for mange danske unge at forstå, men ved hjælp af rollespil er det netop, hvad URK-projektet Unge På Flugt har som mål. Unge på Flugt forsøger nemlig at ruste skoleelever til at forholde sig nuanceret til fremmede og den mere formaliserede udlændingedebat.

Af Anna Bøtter, juni 2007

For nyligt var det dog de frivillige bag projektet selv, der var i fokus. Som et led i udviklingen af rollespillene havde de frivillige sat Lene Høg, kontorfuldmægtig i Udlændingeservice, i stævne for at få indblik i hvilken virkelighed flygtninge mødes med, når de ankommer til Danmark og ønsker at søge om asyl. Hvad er det for nogle folk, flygtninge møder i det danske bureaukrati? Og hvilken rolle spiller Udlændingeservice i virkelighedens verden?

En dag i en kontorfuldmægtigs sko
Følgende beretning viser, hvordan dagen med Lene Høg blev oplevet af Anna Bøtter, frivillig i Unge På Flugt:

”Lene Høg, kontorfuldmægtig i Udlændige Service, kontor 1” – det kunne meget vel være mit alterego en søndag formiddag i et klasselokale på en skole et tilfældigt sted i Danmark. Og jeg vil helt klart have sko med en lille hæl på, der kan sige gak-gak, når jeg går gennem Sandholmlejren, fordi det har sådan nogle kontorfuldmægtig bare – ligesom de også bare har en stram – lidt kedelig – konservativ tøjstil.

Jeg vil sidde bag et bord og bag min morgenkaffe og med trætte øjne vil jeg se på endnu en forhutlet håbefuld familie, der søger asyl i Danmark. Og jeg vil vide med mig selv, at deres sag allerede er afgjort. De er allerede blevet opgivet af systemet – det afslører sig i de to bogstaver ”ÅG”, der står skrevet med en hurtig håndskrift på deres sagsmappe. Deres asylansøgning er dømt Åbenbart Grundløs, og nu er det min simple rolle at lade familien snakke og vrøvle og rode sig ud i historier, både de og jeg ved er usande. Og min kollega, der sidder ved siden af mig, vil med en søvnig håndskrift skrive få stikord om deres håbløse sag ned i sagsmappen. Når de kommer med historien om deres geder og stenskredet, vil jeg se op og kigge på dem med øjne, der er endnu mere trætte end før. Og mit spil vil have god hjælp fra udmattelsen efter lørdagens to traveture og kun få timers søvn. Min kollega og jeg vil afslutte mødet med at pille deres historie fra hinanden og give deres asyldrømme dødsstødet.

Ny viden til udvikling af rollespil
Når vi i UPF udvikler rollespillet, er det vigtigt, at spillet ikke bare er sjovt – det er jo ikke meningen, at det kun skal være et spil for galleriet. Meningen er, at vi skal komme tæt på virkeligheden; at hver lille sekvens i spillet skal repræsentere en del af virkeligheden for en flygtning.

Derfor var det en sand fornøjelse for os i UPF at møde en så kompetent og vidende person, der delte vores interesse for flygtningesagen. Og på trods af et utal af sidespor foranlediget af vores mange spørgsmål, så fik vi præsenteret et foredrag, der gav en masse ny spilrelevant viden. Vi fik genopfrisket noget af det, vi jo egentlig godt vidste, men som stadigt er værd at tænke på. Og så blev der sat perspektiv på situationen for personerne både foran og bag skrivebordene. Og vi fik en fornemmelse af, hvordan et interview hos Udlændingeservice foregår – på mange måder minder det faktisk om vores sekvens: et almindeligt kontor og to personer bag skrivebordet; en jurist og en sagsbehandler, der tager referat.

Ingen ”det-er-synd-for-paragraf” i dansk asyllovgivning
Vores projekt handler om at nedbryde fordomme, men jeg tror ikke, at ret mange af os kan sige sig fri fra at have visse fordomme om, hvordan embedsfolk må være, når de sidder i Udlændigeservice og dømmer over andres fremtid og skæbne. De fordomme fik Lene Høgs foredrag sendt til revidering. For som vi jo egentlig alle sammen godt ved, så findes der altså ingen det-er-synd-for-paragraf i den danske asyllovgivning. Så selvom juristerne i Udlændige Service er både empatiske og medfølende, så er der sager, hvor de på trods af stor menneskelig tragedie må give afslag på asyl.

Hvis jeg ikke allerede var klar over det, så fik jeg bekræftet, at de som sidder bag skrivebordene hos Udlændige Service, faktisk er velmenende mennesker, der bekymrer sig en hel del om flygtninges situation og derfor har valgt jobbet. Frem for den anden vej rundt, hvor de har valgt denne levevej, for at forhindre så mange så muligt i at opnå et nyt og bedre liv uden trusler og traumer. Det var en på alle måder inspirerende og tankevækkende formiddag.

Lene Høg havde desværre kun en formiddag at bruge hos os, før hun skulle videre, og den formiddag gik hurtigt; der var helt tydeligt mange af os, som brændte inde med en hel del flere spørgsmål.

…Og så nåede jeg heller ikke at lægge mærke til hendes sko, gad vide om de sagde gak-gak, når hun gik gennem hytten...