Det indre legebarn findes frem

På Røddingelundlejren tilbringer 30 frivillige en uge af deres sommer på at give 65 udsatte børn og unge en oplevelse for livet. Hjælperne kommer fra hele landet, alle med samme formål: At tilbyde børnene en masse energi og overskud til spontan leg, planlagte aktiviteter, generel hygge og en masse positiv opmærksomhed.

Af Karina Bargholz, juli 2010.

Det er lørdag på Røddingelundlejren i Vildbjerg og årets 27 frivillige hjælpere er netop blevet færdige med et velfortjent aftensmåltid. De er alle ankommet i løbet af dagen og har haft travlt med at gøre lejren klar til børnenes ankomst i morgen. Forventningerne er høje og alle glæder sig til at lære hinanden og børnene bedre at kende i ugens løb.

Årets lejr
Igen i år er børnene blevet inddelt i fire grupper efter deres alder. Hjælperne fordeles herefter, så alle er tilknyttet en fast gruppe på lejren. Det er både vigtigt for børnene at have nogle faste voksne, som de er sammen med hver dag, men også for hjælperne, som møder en masse udfordringer i deres samvær med børnene. Der holdes gruppemøder hver aften for at evaluere dagens forløb og børnenes trivsel samtidig med at den følgende dag planlægges. Her er der også plads til sjove beretninger om børnene, deres udtalelser og andre underholdende beretninger fra dagen som er gået. Derefter samles alle grupperne for at opdatere hinanden og gennemgå eventuelle kommende fælles aktiviteter. Selvom de fleste længes efter at komme under dynerne efter en lang dag, er alle enige om at netop dette fællesskab er vigtigt. Nanette er i år med for tredje gang og fortæller:

”Sammenholdet blandt de frivillige er utrolig vigtigt. Det at kunne snakke sammen, forstå hinanden og støtte hinanden er nødvendigt for en succesfuld lejr. Vi er der alle med samme formål og jeg synes bestemt at folk er gode til at hjælpe hinanden.”

Ugens aktiviteter
Udover de almindelige aktiviteter som besøg til den lokale bondekone, boldspil, ketchup kamp og en dag ved søen, hvor børnene blandt andet laver snobrød og leger med tømmerflåde, er der også nogle nye indslag. I år har hjælperne for eksempel valgt at arrangere en eftermiddag i de Olympiske Leges tegn. Pludselig render de voksne rundt iført alt fra bodystocking til fodboldtrøjer og en enkelt af mændene har iført sig en stram gymnastikdragt til børnenes begejstring. Imens aktiviteterne står på kan man høre kampråb og grin, imens børnenes og hjælpernes sportslige evner sættes på en prøve.

En anden populær aktivitet er onsdagens tur til Legoland, som er et af ugens højdepunkter for alle lejrens deltagere. Her finder de frivillige for alvor deres indre barn frem, når forlystelserne skal prøves. Hjælperne følges i dag kun med en lille gruppe børn, og forlystelsesparken holder børnene rigeligt beskæftiget hvilket giver et lille velfortjent pusterum.

Især de kvindelige hjælpere oplever kommentarer i løbet af dagen, som hentyder til at dette kunne være endnu et afsnit af De Unge Mødre. En af dem er Anne-Katrine, som går sammen med to af de yngste piger, da en af dem udbryder i hyl og skrig. En kvinde kommer op til hende og siger medlidende: ”Jeg har selv været der, jeg ved hvordan det føles!”

Personlig udvikling
En uge på lejr giver selvsagt ikke kun børnene en oplevelse for livet, også de frivillige bliver mærket af en uge med så mange nye mennesker og indtryk. Hjælperne oplever hinanden sprudlende af energi, men også når udmattelsen melder sig. Derfor bliver de hurtigt knyttet til hinanden og nye venskaber opstår. Også børnene får hurtigt en plads i de frivilliges hjerter. Konflikterne, som er uundgåelige, virker blot til at styrke forholdet imellem barn og hjælper.

Mange af hjælperne vender tilbage år efter år og føler hvordan de vokser med opgaven. En håndfuld af børnene kender de allerede fra tidligere år og lejrstedet føles nu næsten som et nyt hjem. Når de melder sig igen er de også bevidste om hvor svært det til tider kan være at løse ugens konflikter med børnene, men føler sig også bedre rustet af tidligere erfaringer til netop denne udfordring.

”Den første gang man er af sted er det hele meget nyt, den anden gang har man fået styr på det meste og tredje gang kender man sine grænser, så man bedre kan sige fra og vælge sine kampe med omhu, når konflikterne opstår. Nogle gange skal man bare tage et skridt tilbage og give barnet plads til at falde til ro igen,” siger Nanette.

Endnu en lejr er forbi
Ugen er fløjet forbi og børnenes tasker er atter pakket. Da bussen ankommer, opstår der tumult: Børnene skal nå at kramme alle de frivillige voksne farvel, de store bunker med kufferter skal med de rigtige busser og enkelte hjælpere må trække sig tilbage for at skjule de spontane tårer.

Der hænger en blanding af lettelse og vemod i luften. De frivillige er trætte, men ved også at der er en chance for at de ikke ser børnene igen. Kontakten mellem børnene og de frivillige er med vilje begrænset til den ene uge hvor de befinder sig på lejren. På denne måde får børnene en uge med nogle voksne, som ikke er del af deres hverdag, men som er opsatte på at give alt hvad de har for at børnene skal have en god lejr.

Busserne forlader lejrstedet imens små og store triste ansigter vinker farvel. Nu venter der de frivillige en dag med oprydning hvorefter der festes for at fejre en veloverstået lejr.

Røddingslundlejren er én af de 18 ferielejre, som Ungdommens Røde Kors holdeer for mere end 1100 udsatte børn og unge hver sommer. Læs mere om ferielejrene.