Den samme motivation, men forskellige forudsætninger

Vis på kort

Selvom Danmark og Zimbabwe er to meget forskellige lande, er motivationen blandt de unge frivillige grundlæggende den samme. Det fortæller Maren, der har været i Zimbabwe for at evaluere samarbejdet mellem Ungdommens Røde Kors og Zimbabwe Røde Kors.

Af Cecilie Meldgaard Goth, juli 2010

I Zimbabwe arbejder udsendte frivillige fra Ungdommens Røde Kors sammen med frivillige fra Røde Kors i Zimbabwe om at opstarte projekter, der skal styrke civilsamfundet og de unges kompetencer i landet. Målet er at styrke organisationsudviklingen blandt de unge i landet.

”Gennem frivilligt arbejde kan de unge få nogle faste holdepunkter i deres liv og tilegne sig nogle andre kompetencer end dem, de kan læse sig til i skolen”, siger Maren.

Stor opbakning på det lokale universitet
Indtil videre har samarbejdet mellem Ungdommens Røde Kors og Zimbabwe Røde Kors resulteret i oprettelsen af en Røde Kors-klub på the University of Zimbabwe i Harare.

”Det er vores mål, at vi gennem vidensudveksling og erfaringsudveksling kan træne de unge frivillige i projektstyring og hjælpe dem til at gøre noget for deres lokalsamfund og deres land”, forklarer Maren.

Da de frivillige fra Ungdommens Røde Kors skulle opstarte universitetsklubben, var de bekymrede for, at det ville blive svært at finde frivillige. Derfor besluttede de sig for kun at rekvirere 20 frivillige til gruppen, inden den skulle udvides med flere medlemmer.

”Heldigvis blev bekymringen gjort til skamme, for det viste sig, at tre gange så mange var interesseret”, fortæller Maren.

Universitetsklubben skal på sigt blive i stand til selv at planlægge aktiviteter som for eksempel rollemodelsnak, sanitetsprojekter som oprydning og opsamling af skrald, besøg på plejehjem og hjælp til børnehjem. Herudover skal klubben i fremtiden fungere som support til landets mange lokale Røde Kors-afdelinger og bidrage med træning i projektstyring.

Mødt med entusiasme og glæde
Under opholdet i Zimbabwe besøgte Maren en af de lokale afdelinger i byen Macondera, der hovedsageligt består af unge i 14-16-års alderen.

”Det var fantastisk at opleve al det initiativ og den store motivation og entusiasme, som de børn og unge indeholder. I starten var de meget generte og tilbageholdende, men så snart man fik løftet lidt på låget, havde de jo en masse ønsker, tanker og ideer”, fortsætter hun.

Den store entusiasme og glæde, som de frivillige udviste er da også en af de ting, der har gjort størst indtryk på hende efter besøget.

”Det var helt tydeligt, at de ikke bare kom for at få en sodavand, men oprigtigt gerne ville være med til at gøre en forskel.”

De frivillige er også de udsatte
Selvom Maren efter besøget i Zimbabwe er blevet klar over, at motivationen hos unge frivillige er den samme på tværs af kulturer og geografi, er hun dog også blevet bevidst om en væsentlig forskel på de unge frivillige i Danmark og de unge frivillige zimbabwere.

”De unge i Zimbabwe ønsker ligesom danske unge at gøre en forskel og hjælpe andre, så motivationen er den samme som i Danmark, men udfordringerne er bare nogle andre. I Zimbabwe er det de udsatte børn og unge, der også er de frivillige. De kommer med huller i tøjet og mange af dem har ingen ressourcer med hjemmefra. Det er nok den mest tydelige forskel på de danske frivillige og de frivillige i Zimbabwe”, slutter hun.

Læs mere om Zimbabwe-gruppen.

Denne artikel er tagget med:

Tredive lande taler højere end ét

Da EURCYN - netværket af Røde Kors’ ungdomsorganisationer i Europa - mødtes for at lægge sidste hånd på netværkets fælles holdning til migration, tog to danske URK’ere til Belgien for at bidrage med deres idéer.

Læs mere her

After the mudslide

There has been a subsidence in the eastern Uganda. This made thousands of people homeless and several people are still missing. Ane, a long-term volunteer for the Danish Red Cross Youth, is telling about life in the camp.

Læs mere her

Semine er ét af frivillighedens ansigter

Semine er en rejseglad pige, der elsker at hygge sig med sine venner. Og så er hun ungdomsfrivilig i Uganda.

Læs mere her

Muzungu, how are you?

Ida og Nishan er to af de otte danske ungdomsfrivillige fra URK, som har oplevet Uganda helt tæt på. De var i Afrika i fem måneder for at arbejde frivilligt for Uganda Red Cross Society.

Læs mere her

Kongen, campen og kreativ tænkning

Iben og Rasmus fortæller lidt om at være ungdomsfrivillig i Mityana, Uganda - et liv som kan byde på lidt af hvert. Undtagelsestilstande, ugandiske retter og specialiteter og gode oplevelser med Life Planning Skills, er blot nogle af de oplevelser, de kan fortælle om.

Læs mere her

Så er det Zimbabwe-tid

Så lød startskuddet for Ungdommens Røde Kors’ nye Zimbabwe-projekt. Fire ungdomsdelegater er draget af sted til Zimbabwe med rygsækken fyldt af værktøjer og inputs fra Danmark.

Læs mere her