Borgmestre i Rabarberland

Lektiecaféen Rabarberland på Blågårds Plads fik fint besøg, da børne- og ungdomsborgmester Anne Vang mødte op sammen med beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev. Eftermiddagen stod dog ikke kun på hygge i lektiecaféen, men på dialog og vidensdeling med frivillige fra Ungdommens Røde Kors.

Af Edyta Marta Gawron, oktober 2011

Til trods for, at der ikke er en eneste ledig stol i lektiecaféen, er der, ifølge de to borgmestre, stadig udfordringer der skal løses, når det gælder lektietilbud til børn og unge. Det drejer sig nemlig ikke kun om de mange børn, der allerede er brugere af Ungdommens Røde Kors’ lektiecaféer. Det handler også om undtagelsen, den svage børnegruppe, som ikke dukker op i caféerne.

”For et par måneder siden viste en rapport, at der er mange lektiecaféer, men at der stadig er en gruppe børn, som aldrig kommer i caféerne, så jeg er kommet for at få nogle gode råd til, hvordan vi når disse børn. Det er måske dem, der har allermest brug for det. Vi kan se, at børnene særligt er rigtig glade for de frivillige, så vi er her, fordi vi har behov for mere viden,” fortæller Anne Vang, som håber at få inspiration til, hvordan man kan løse de udfordringer, der stadig er på området.

De to borgmestre er kommet for at diskutere lektiecaféernes fremtidige rolle med de frivillige. De ønsker at få idéer til, hvordan de kan nå etniske minoritetsdrenge i 12-års alderen og opefter, den gruppe der er sværest at få kontakt til og fastholde.

Alternative læringsstile
Når det gælder læring og fastholdelse af lektiecaféernes brugere, er de frivillige ikke i tvivl om, hvad der skal til. Anne Skov, som er aktivitetsansvarlig i lektiecaféen på Blågårds Plads, fortæller at det først og fremmest er nødvendigt, at de frivillige får lov til at bevare den fleksible tilgang, som er grundlæggende i deres arbejde. Det betyder, at børnene får lov til at lave sociale aktiviteter før lektierne. Rie Brodersen, medlem af styregruppen for lektiecaféer, er enig:

”Drengene skal have succesoplevelser, det er sådan vi prøver at fastholde dem. Vi sørger for, at det hele ikke bliver skole, og at de hører andet end ordet lektier. Det vil også sige, at de gerne bare må komme og hænge ud som i en klub. Vi forsøger at lægge det sammen med noget rart, og når de så har været her et par gange, kommer det af sig selv - det med lektierne.”

Sammen med de sociale aktiviteter har Ungdommens Røde Kors indført alternative læringsstile i lektiecaféerne. Det betyder, at der er tid til at forklare tingene på flere måder, og det er de frivilliges opgave at tilpasse lektiehjælpen til det enkelte barn, noget som falder i god jord hos Anne Vang:

”Jeg blev ret optaget af det her med de forskellige læringsstile, hvor børnene kan få lov at ligge ned i et telt med en lommelygte og læse eller løbe en tur, hvis det er det, de har brug for. De frivillige bliver klædt rigtig godt på til deres arbejde, og det har gjort et stort indtryk på mig.”

Et gensidigt samarbejde
Anna Mee Allerslev anerkender, ligesom sin kollega, de frivilliges arbejde, men mener også, at der er behov for et bredere samarbejde:

”De frivillige kan noget, som vi ikke kan og heller ikke skal kunne, men vi kunne godt have brug for evalueringer af arbejdet i lektiecaféerne, og så er det rigtig vigtigt med den her vidensdeling.”

Landsformanden for Ungdommens Røde Kors, Mads Espersen, er positivt stemt overfor et gensidigt samarbejde og er glad for at se, at man i Københavns Kommune anerkender det sociale aspekt som er en vigtig del af lektiecaféerne: ”Men vi kan ikke sidde og udfylde 10-siders rapporter hver tirsdag efter lektiecaféen,” forklarer han.

De frivillige mener, at der er behov for et bedre netværk, og især samarbejdet med folkeskolerne er i høj kurs. Rie Brodersen erkender, at der er en gruppe unge, som de frivillige har svært ved at få ind i lektiecaféerne, en udfordring som der arbejdes på at løse. Hun har et stort ønske om, at folkeskolerne får en frivilligkoordinator, fordi der mangler kontakt og bedre kommunikation med skolerne.

Inden borgmestrene skal hjem og summe over dagens mange forslag, er det blevet tid til at kigge ind til børnene i Rabarberland. Alvoren fra mødelokalet skiftes hurtigt ud med højlydte børnestemmer, som er ivrige efter at finde ud af, hvem der er på besøg. Indtrykket er stort, og forbløffelsen står skrevet hen over de små ansigter, da børnene opdager, at de netop har hilst på to af Københavns borgmestre.

Læs mere om vores lektiecaféer