Bjerringbro rykker hjem med lektiehjælp og integration

Vis på kort

 

I Bjerringbro har de frivillige i byens lektiehjælp udvidet det kendte URK-lektiehjælps-koncept. Det nye er, at de frivillige URK’ere nu tager hjem til børnene og deres familier for at hjælpe med lektierne.

September 2007

"Vi oplevede, at børnenes fremmøde var meget ustabilt. Regnede det lidt, blev de hjemme. Og når de kom, havde de tit deres mødre og små søskende med, og det gav en masse uro, der forstyrrede lektielæsningen. Derfor begyndte vi i stedet at tage hjem til familierne", fortæller Michelle Bach, formand for Ungdommens Røde Kors i Bjerringbro.

Det var en konsulent for Dansk Røde Kors’s  flygtningegruppe, som hjalp Ungdommens Røde Kors’s lektiehjælpere med at etablere kontakten til børnenes familier, der alle er med anden etnisk baggrund. Lektiehjælpsprojektet er organiseret således, at de frivillige bliver tilknyttet hver deres familie. Herefter beslutter den frivillige så sammen med ”sin familie”, hvornår lektiebesøgene skal ligge, og hvor længe de skal vare.

I den familie, Michelle er tilknyttet, er der syv børn, så her kommer de to lektiehjælpere ad gangen. "Det gode er, at det bliver meget sjovere at lave lektier med børnene. Man lærer familien at kende og får let et personligt forhold til dem," fortæller Michelle, der ofte bliver budt på spændende mad hos sin lektiehjælpsfamilie.

"Jeg får også et indblik i, hvad det er for hverdagsproblemer børnene tumler med, når de ikke fuldt ud forstår det danske sprog og den danske kultur. Eksempelvis har jeg hjulpet familiens 18-årige datter med at læse og forstå brugsanvisningen på et hårfarveprodukt, og jeg har forklaret de mindre børn, at man ikke nødvendigvis tror på julemanden, bare fordi man er kristen eller har en kristen baggrund," fortæller Michelle.

Den nye måde at lave lektiehjælp på har kørt i lidt over et år, og alle er meget glade for det.

"Vi lektiehjælpere synes det er sjovere, og familierne er elle vilde med det.

I øjeblikket er der 15 familier, der får besøg af lektiehjælpere fra Ungdommens Røde Kors, men mange flere er interesserede.

"Der er nærmest ventelister med familier, der gerne vil have tilknyttet en lektiehjælper. Derfor er alle nye lektiehjælper i omegnen af Bjerringbro meget velkomne," siger Michelle.

 

Denne artikel er tagget med:

Edderkoppen Krapylia lærer børn og unge bogstaver

Flere af lektiecaféerne i Ungdommens Røde Kors har fået mulighed for at teste nyt læringsspil, der lærer børnene bogstaver ved hjælp af leg.

Læs mere her

Lambang er ét af frivillighedens ansigter

Lambang er en handlekraftig fyr, der agerer ud fra, at alle ikke er født lige. Og så er han frivillig i en lektiecafé.

Læs mere her

Borgmestre i Rabarberland

Lektiecaféen Rabarberland på Blågårds Plads fik fint besøg, da børne- og ungdomsborgmester Anne Vang mødte op sammen med beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev.

Læs mere her

Study buddy

Regeringen har som mål, at så mange unge som muligt skal have et liv med uddannelse og job. Men hvordan ser det ud med mulighederne for at uddanne sig, hvis man sidder i et lukket fængsel?

Læs mere her

Ungdommens Røde Kors hitter hos unge

Dobbelt så mange unge er lektiehjælpere og legevenner end for tre år siden. De store velgørenhedsorganisationer har succes med nye hvervestrategier.

Læs mere her

Fra solo til sammenhold

Er det nok at sætte et rødt metalkors fast på trøjen, når den indre URK’er skal findes frem? En nyudnævnt ambassadør for Ungdommens Røde Kors giver sit bud på, hvad det er, der skaber URK-gejsten.

Læs mere her