Bedre rammer for frivillige

Vis på kort


Udvikling, fastholdelse og pleje af de frivillige kræfter er nøgleord for HR-udvalget i URK Århus. Bag ordene ligger en række konkrete initiativer, som skal bidrage til at skabe bedre rammer for de frivillige.

Af Pernille Kragh, januar 2010

Formålet med udvalget er at anerkende det gode arbejde, de frivillige gør, og skabe en god modtagelse af nye frivillige.

"Når de frivillige vælger at bruge deres tid og kræfter i Ungdommens Røde Kors, er det mindste vi kan gøre at skabe nogle gode rammer for dem”, siger Anne, som er medstifter af HR-udvalget.

Sociale og faglige tilbud
De gode rammer består blandt andet i muligheden for socialt samvær blandt de frivillige. Rundboldsturneringer og hygge på Café Gemmestedet er nogle af de tiltag HR-udvalget står for.

"De sociale arrangementer er med til at skabe et større tilhørsforhold mellem de frivillige og Ungdommens Røde Kors, og det er en mulighed for at få et bredere kendskab til Ungdommens Røde Kors ved at møde frivillige fra andre projekter”, siger Anne.

Tilbud om forskellige faglige kurser, som førstehjælpskursus, har også til formål at øge den enkeltes udvikling og motivation som frivillig.

FUS - et redskab
En guide til Frivillig Udviklings Samtale (FUS) er et konkret redskab, som HR-udvalget har udviklet som hjælp til de projektansvarlige. Idéen er, at den projektansvarlige og den frivillige får afstemt deres forventninger gennem samtalen. Samtidig sikrer samtalen, at den frivilliges ønsker bliver hørt. Håbet er, at jo mere de frivillige bliver hørt, jo mere tilfredse er de.

HR på tværs
Samarbejde på tværs af organisationen er vigtigt for HR-udvalgets arbejde.

"Vi skal have en god kontakt med aktiviteterne, så vi kan have fokus på deres behov. Derfor samarbejder vi i høj grad med udviklingsrådet, som også har den kontakt til projekterne", siger Anne.

Samarbejde med PR-udvalget er vigtigt i forhold til tiltrækning af nye frivillige. Et eksempel er et dating-projekt  til fredagsbaren på Århus Universitet, hvor de studerende havde mulighed for at ’speeddate’ en frivillig, der fortalte om aktiviteterne i URK Århus. På den måde fik interesserede et hurtigt indblik i mulighederne for at være frivillig i Ungdommens Røde Kors.

Læs mere om den nationale HR styregruppe.

Læs mere om HR-udvalget i URK Århus.

Læs artiklen På date med URK

Denne artikel er tagget med:

Frivilligt arbejde giver udsyn og indblik

Med det ambitiøse partnerskab 'væk fra kanten' støtter Egmont Fonden 8 af Ungdommens Røde Kors' aktiviteter, men lige så vigtigt er det at kompetenceudvikle de frivillige ildsjæle, der hver dag gør en indsats.

Læs mere her

Publikumsreportage: URK Præsenterer

Over 100 mennesker havde fundet vej til spillestedet HeadQuarters i Aarhus, da ”URK præsenterer” for første gang løb af stablen. En god mulighed for at spørge publikum om deres kendskab Ungdommens Røde Kors.

Læs mere her

Juleklip med Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors bød julen velkommen i Storcenter Nord i Aarhus med en hyggelig juleklippedag. Til glæde for både børn og voksne.

Læs mere her

Frivillighed er andet end at rense toiletter

I Aarhus spillede Mikkel Møl, Waldo and Marsha og Lydmor til fordel for Ungdommens Røde Kors. Men hvad er deres eget forhold til frivilligt arbejde?

Læs mere her

PLEXUS HAR PLADS TIL ALLE

”Man bliver accepteret for den, man er”. Sådan siger en ung bruger af vores værested Plexus, som skaber hygge og glæde for unge med problemer som ensomhed, social isolation, psykisk sygdom og hjemløshed.

Læs mere her

På jagt efter generøsiteten

I Ungdommens Røde Kors ved man, hvor lidt der skal til for at gøre en forskel for andre. Derfor deltog fem af organisationens frivillige i ”Anthon Berg Generosity Hunt”.

Læs mere her