Alle børn har ret

Rollespil. Det klinger måske lidt eventyragtigt og nørdet i manges ører. Men det rollespil det i dag skal handle om, involverer ingen orker eller ildkugler. Derimod støder man på børnesoldater, urimelige studievejledere og hårdtarbejdende gadebørn i Ungdommens Røde Kors’ læringsrollespil Børns Rettigheder.

Af June Lyngbak Fogh Holst, oktober 2011

5. og 6. klasse fra Hestehaveskolen i Galten er på lejrtur på Bogensholmslejren ved Ebeltoft. Lejrscenen er sat i et kæmpe blåt- og hvidstribet telt, hvor torskerognsmadder og gulerodsstave indtages med velbehag. Børnene er spændte, for de har ikke fået meget at vide om dagens aktivitet.

”Vi ved kun, at det er noget med Ungdommens Røde Kors og noget rollespil,” siger Anna og Line fra 6. klasse.

Dagens rollespil skal først og fremmest give børnene indsigt i, hvad FN’s Børnekonvention er, og hvorfor det er vigtigt, at børn har rettigheder. De fem frivillige, Esben, Maibritt, Anni, Birthe og Morten øver deres roller en sidste gang, inden børnene ringes ind og finder plads i det store telt – i deres helt eget tempo, naturligvis.

”Er der nogen der har hørt om Børnekonventionen,” spørger spilleder Esben. Et par stykker rækker hånden op, og det lader til, at de i hvert fald har fat i, at det er ”noget med at man ikke må slå børn, at man ikke må kidnappe børn, og at børn ikke må lave børnearbejde”. Esben fortæller dem lidt mere om børns rettigheder, og om hvordan rollespillet kommer til at foregå.

En ny rolle
Børnene får hver et rollekort med et navn, alder og et par stikord om personen. De får at vide, at de skal acceptere rollerne, leve sig ind i dem og omgivelserne. ”Det bliver sjovere, hvis vi alle leger med,” lyder formaningen fra Esben. De nedslåede blikke og korslagte arme blandt 5. og 6. klasse bliver hurtigt afløst af latter og hvin, da Morten pludselig springer op på en bænk og råber, at ”alle stenene i gårdspladsen er slanger!”. Det er naturligvis bare et eksempel på den indlevelse, spillederne fra Ungdommens Røde Kors håber, at børnene vil tage til sig.

Inden spillet begynder, snakker børnene lidt om deres rollekort og forsøger at digte videre på personlighederne, så de rigtig kan komme ind i gamet. ”Jeg er Mark på 14 år,” fortæller Anna. ”Jeg siger hele tiden ”top nice””. Line har trukket Julie på 9 år, og hun skal grine af alt, hvad der bliver sagt.

Ret til store drømme
Første stop gøres hos studievejlederen, og det er en grum en af slagsen. Børnenes fremtidsdrømme skydes i sænk, deres forældres stilling og status vurderes, og til sidst får de vejlederens bud på en ”realistisk fremtid”, som er langt fra børnenes oprindelige drøm.

Posten hos studievejlederen skal minde børnene om, at alle børn har ret til at forfølge deres drøm. Bagefter er børnene da også enige om, at de ikke synes, at det ville være en sjov situation at være i. ”Alle skal have lov til at blive det, de drømmer om,” lyder det fra flere af dem.

Benhårdt arbejde
Næste holdt gøres i Sydamerika, hvor børnene skal forestille sig at bo på gaden, i en papkasse, uden deres forældre. En styg arbejdsgiver skriger ”ER I KLAR TIL AT ARBEJDE? FOR DET ER DET I SKAL NU!” De bliver omgående sat i sving med at vaske gårdspladsens sten – helt hvide. Under tilråb og trusler arbejder børnene løs, da de ved, at det er deres eneste chance for mad, måske i flere dage.

”Der er gasudslip, smid jer på jorden!” råber arbejdsgiveren pludselig. ”Hvis I dør, er i fyrede, og hvis I bliver såret, skal de andre arbejde dobbelt så hårdt!” Børnene kaster sig ned på gruset. I takt med at legen udvikler sig, bliver deres ansigtsudtryk mere og mere alvorlige.

”Prøv at tænke på dem, der gør det her hver dag,” lyder det fra et af børnene, da posten bagefter evalueres, og de får at vide, at der findes 218 millioner børnearbejdere i verden. ”Ja, man følte slet ikke, at man var noget værd,” stemmer en anden i.

Børnesoldater
Mange steder i Afrika bliver børn brugt som soldater, og det får 5. og 6. klasse nu at føle på egen krop. De er de eneste tilbage i deres landsby, men heldigvis kommer en ’ven’, som vil tage sig af dem. ”Gør som jeg siger, og I vil overleve. Det her er fjendtligt territorium,” advarer han.

Børnene bliver iklædt grønne uniformer og løber med lederen ud i vildmarken. ”BANG”. En skjult mine sprænger i luften, og en af børnesoldaterne er såret. Hendes kammerater må bære hende i sikkerhed, og her holder alle vagt for lederen.

”Vi fik at vide, at du var en ven – men så begyndte du bare at råbe ad os,” siger en af børnesoldaterne bagefter. De synes egentlig at legen var ret sjov, men de er alle enige om, at det ikke ville være spor sjovt, hvis det var virkeligt. ”Hvis det var virkeligheden, var det godt nok vildt, at vi skulle skyde en,” konstaterer de og bliver enige om, at det var lidt uhyggeligt.

Tilbage til virkeligheden
Efter rollespillene, som også indebar et besøg hos den fortvivlede mor, der ikke ville lade sine børn se deres far og et møde mellem ’rød og blå religion’, der skulle forsøge at blive enige, har Anna og Line fra 6. klasse lært lidt mere om, hvad det vil sige, at børn har rettigheder.

”Jeg har lært, at det er vigtigt, at børn har en masse rettigheder, selv om de ikke er voksne,” siger Anna eftertænksomt. Line er enig og har også gjort sig tanker om, hvad det ville betyde for hende, hvis de ikke havde: ”Hvis børn i Danmark ikke havde rettigheder – så ville vi nok ikke være på lejr lige nu.”

Læs mere om Børns Rettigheder.
Læs mere om Ungdommens Røde Kors Fortalervirksomhed.