Adolescent på ugandisk

Ane er langtidsfrivillig i Uganda. Hun skal ud og monitorere et par projektskoler, hvor der blandt andet undervises i Adolescent (ændringer i kroppen). Turen til skolerne kan dog være en oplevelse i sig selv – især hvis man medbringer vindruer.

Af Ane Norup, marts 2010

Det er tidlig morgen på et hotelværelse i Kampala – det sidste pakkes i rygsækken inden turen går til busstationen, hvor jeg har planer om at fange en bus klokken 9. Det er altid spændende at skulle med public transport i Uganda, man ved aldrig helt, hvornår bussen kører.

I dag er jeg heldig og kommer af sted til tiden. Jeg har købt vindruer til turen og læser en nyindkøbt bog. Mine medpassagerer synes det er yderst spændende – vil gerne smage de der vindruer, som tydeligvis ikke er noget, de kender, og en spørger, om jeg har en ekstra kopi af min nyindkøbte bog, han kunne få, for den lyder da spændende. Busture i Uganda er altid sociale og underholdende.

Rumlebussen når sikkert frem
Efter fire timer i en rumlende bus der stopper undervejs, så folk kan købe lever og kylling på pind ind af vinduerne i bussen, ankommer jeg til destinationen; Masindi i det vestlige Uganda. Man er altid dejlig svedig efter sådan en tur, så jeg tager et hurtigt bad på hotellet, inden jeg begiver mig til byens Røde Kors branch. Dagens program er monitorering af sessions på to af byens fire projektskoler og da Røde Kors-motorcyklen ikke virker, bliver dagens besøg til fods.

På den første skole bliver besøget kort, men selvfølgelig skal vi først tale med Rektor og skrive i ”Visitors book” før vi mødes med projektklassen. Alle klapper som velkomst, da vi træder ind af døren og venter spændt på "a word from the visitors". Herefter kan dagens session fortsætte, og det samme gør vores program.

Vi krydser den røde afrikanske jord i 35 graders varme og ankommer til den næste projektklasse. Efter at have mødtes med Rektor og skrevet i "visitors book", er vi klar til sessionen – og dagens emne er Adolecent, om ændringer i kroppen.

Fnis og latter
Pigerne skal fortælle om ændringer for drengene og omvendt. Der går ikke mange minutter før hele klassen griner, og der bliver råbt, at det de andre siger ikke passer. Stemningen er god, men højrøstet som når en flok teenagere er samlet og skal tale om ting som våde drømme og kønsbehåring.

Efter dagens sidste session inviteres jeg hjem til en af de Røde Kors-frivillige, så jeg kan se, hvor hun bor, når hun er i byen. Igen bliver jeg mindet om, at ugandere er et utrolig venligt og imødekommende folkefærd.

Dagens monitoreringsopgave er afsluttet – i morgen venter endnu to projektskoler.

Læs mere om Ugandagruppen.
Læs flere artikler om Ungdommens Røde Kors' aktiviteter.